Vikingerne havde ikke fire årstider, som vi har i dag, de havde kun to årstider, sommer og vinter. Året var heller ikke inddelt i måneder, som de fleste lande gør i dag, idet man brugte den gregorianske kalender, som blev indført i oktober 1582 af pave Gregor XIII (13).
Vikingerne havde en månekalender, hvilket betyder, at de talte månederne fra nymåne til nymåne eller fra fuldmåne til fuldmåne. Ordet måned omtales faktisk stadig som månen i Skandinavien, som på dansk hedder “måned”. Men andre lande i Europa bruger også ordet måned om månen, f.eks. hedder det Monat i Tyskland.
Mens månen var meget vigtig for vikingerne for at holde styr på tiden, var det faktisk solen, der havde en mere central rolle. Det skyldes, at det for det meste er koldt og mørkt i Skandinavien, og solen er ikke kun den, der bringer lys, men også liv. Det er, når solen står højt på himlen, at det er muligt at bearbejde jorden og dyrke afgrøder.
Månedernes navne på oldnordisk
Gormánuður
Den første vintermåned kaldes slagtemåneden, og på den første dag i denne måned afholdes en fest, der kaldes vinterblót. Denne fest er til ære for guden Freyr og for at takke ham for høsten.
Ýlir
Den anden vintermåned kaldes Yule-måneden og er nok en af de mest kendte måneder. Et af Odins mange navne er Jólnir, som kommer af ordet Jól, hvilket betyder, at han er forbundet med denne måned. Det er også den tid på året, hvor Odin rejser mere rundt i Midgård end normalt og besøger de lokale. Børnene fylder sokker med hø til hans hest Sleipnir, og Odin giver dem måske en lille gave til gengæld. Yule-måneden er også forbundet med frugtbarhed, og ifølge folketroen var den forbundet med jorddyrkning.
Mörsugur
Den tredje vintermåned er forbundet med ordet fedt, sandsynligvis animalsk fedt. Nogle kalder den knoglemarvssugende måned. Det er den måned, hvor vintersolhverv afholdes, og den falder for det meste den 21. december.
Þorri
Den fjerde vintermåned kaldes Thorri, og det er her, festen Torrablot afholdes. Aftenen før Thorri-måneden begynder, vil kvinden i huset gå udenfor og byde Thorri velkommen indenfor som gæst. Det er muligt, at Thorrir var en slags vinterånd eller et overnaturligt væsen. Denne måned er også mændenes måned, og enhver mand kunne vælge en dag, der skulle fejres, men hvis han valgte en dag med dårligt vejr, kunne det ses som en advarsel til ham om de kommende ting. I Island fejres det stadig, og så vidt jeg kan forstå, er det mere eller mindre en privat begivenhed, der holdes for venner og familie.
Men nogle restauranter i Island serverer de traditionelle retter på denne tid af året, men du skal nok have en jernmave. Medmindre retter som fårehoveder, rådden haj, væddertestikler, kødgelé lavet af kød fra et lammehoved lyder som et dejligt måltid. Det hele skylles selvfølgelig ned med sæsonens Thorri-øl og mange shots brennivín, også kendt som den sorte død, og som er en destilleret snaps, der betragtes som Islands signatursprit.
Gói
Den femte vintermåned kan have været forbundet med Thorris datter, og der kan have været afholdt et Gói blót i denne måned, men det er uklart. Denne måned er også kendt som kvindernes måned.
Einmánuður
Den sjette og sidste vintermåned kaldes en måned, det er den måned, der er dedikeret til drengene.
Harpa
Harpa er den første sommermåned, det er den måned, hvor det 3. største blót afholdes, kaldet sommerblót. Denne fest er mere eller mindre en fest for krigsguden Odin. Dette blót afholdes for at sikre sejr i krig og lykke på deres rejser. Harpa er et kvindenavn, og derfor er måneden dedikeret til pigerne. Navnet Harpa bruges stadig i Island i dag.
Skerpla
Den anden sommermåned hedder Skerpla, og det er et kvindenavn, men det er uklart, hvad navnets oprindelse er, navnet Skerpla henviser måske til vækst.
Sólmánuður
Den tredje sommermåned kaldes solmåneden, og det er den lyseste tid på året i Skandinavien. Det er også i denne måned, sommersolhverv afholdes, det falder for det meste den 21. juni.
Heyannir
Den fjerde sommermåned kaldes haymaking, som er den måned, hvor man tørrer og høster hø, og nogle steder kaldes den også ormemåneden.
Tvímánuður
Den sidste sommermåned kaldes høstmåneden. Som du kan se, er det meget tydeligt for os, at vikingerne ifølge navnene på månederne hovedsageligt var bønder, som var meget afhængige af vejret. Datoerne vil også variere fra år til år, da det er en månekalender.
Haustmánuður
Den sidste sommermåned kaldes høstmåneden. Som du kan se, er det meget tydeligt for os, at vikingerne ifølge navnene på månederne hovedsageligt var bønder, som var meget afhængige af vejret. Datoerne vil også variere fra år til år, da det er en månekalender.
Years
Vikingerne talte ikke årene, som vi gør i dag, de talte årene efter særlige begivenheder. Det kunne f.eks. være “To år siden slaget ved Paris”.
Ugedage på oldnordisk
I dag er de fleste af ugens dage forbundet med de nordiske guder, ikke alle, men de fleste af dem.
søndag
Vikingerne tilbad solen så meget på grund af det kolde klima, at de gav solen sin egen dag og den første dag i ugen, søndag. På mange runesten og smykker er der fundet afbildninger af solen, disse afbildninger kaldes “solhjul” eller på engelsk sun wheel. Enhver, der bor i et koldt klima eller har været der, vil forstå, hvorfor solen var så vigtig for vikingerne.
mandag
Månen var også vigtig for vikingerne, da den hjalp dem med at holde styr på tiden, og den havde sin egen dag, mandag. I dag hedder dagen “Mandag” i Danmark, og i vores naboland Tyskland hedder dagen “Montag”, som kommer af ordet “mond”.
tirsdag
Guden Tyr er forbundet med dagen tirsdag, og i de skandinaviske lande, Danmark, Norge og Sverige, kaldes denne dag tirsdag, så tirsdag er Tyrs dag.
onsdag
Det moderne ord “onsdag” er opkaldt efter Odin og kommer fra det germanske ord Wotan, som betyder “Odin”, så onsdag er “Odins dag”.
torsdag
Thor er forbundet med dagen torsdag, som kommer fra ordet Torsdag i de skandinaviske lande, og i de germanske lande hedder den Donnerstag, som betyder tordendag og kommer fra ordet Donar, som var navnet på Thor i de germanske lande.
fredag
Fredag er enten opkaldt efter Frigg eller Freya, og grunden til, at det er uklart, er modstridende kilder. Det skyldes sandsynligvis, at man i nogle områder tilbad Frigg mere end Freja og omvendt.
lørdag
Lørdag er ikke, som jeg har hørt nogle mennesker hævde, “Lokes dag”. Der er absolut ingen kilder, der bakker det op. Men det var det, og mange historikere er enige om, at vikingerne i vikingetiden kaldte lørdag for Laugardagur. Det er stadig det, de kalder det i Island, selvom jeg ikke er islænding, så den måde, jeg udtaler det på, er nok ikke helt korrekt. Men her i Danmark kalder vi det Lørdag. Navnet betyder badedag eller bogstaveligt oversat pool-dag. Vikingerne var faktisk ret rene og ikke bare nogle beskidte barbarer, de havde nok bedre hygiejne end andre samfund i den tidsperiode.
