Njord (oldnordisk: Njörðr) er primært vanernes gud for vind, søfart, fiskeri og jagt, men han forbindes også med frugtbarhed, fred og rigdom. Han bor i Asgård i et hus ved navn Nóatún (Skibsindhegningen), som ligger lige ud til havet. Det er sandsynligvis hans yndlingssted, hvor han kan lytte til bølgerne hele dagen og natten og nyde den friske, salte vind fra havet.
Njord er gift med jötunnan Skadi, som blev forelsket i ham, da hun så hans fødder under et gardin. Fordi de ikke kunne blive enige om, hvor de skulle bo, besluttede de at bo hver for sig, og derfor bor hans kone i de sneklædte bjerge i Jötunheim.
Han får to børn, Freya og Freyr, ikke sammen med Skadi, men med sin søster med et ukendt navn ifølge Snorri Sturlusons Poetiske Edda.
Njord har været en meget vigtig gud i hele Skandinavien, og mange områder og byer er blevet opkaldt efter ham. For eksempel betyder forstadsdistriktet Nærum nord for København Njords hjem (Nóatún).
Njord og Nerthus
Ifølge den romerske historiker Tacitus, som skrev bogen Germania ca. 100 år efter Kristi fødsel. Han beskriver en germansk kvindelig frugtbarhedsgudinde ved navn Nerthus (Nerþuz), som er forbundet med kærlighed og ægteskab.
Han skriver, at de har et ritual, hvor de bruger en vogn trukket af køer, vognen er dækket af tæpper, og her sidder Nerthus.
Hun kører rundt og besøger folk, og i denne periode er der hellig fred. Ved afslutningen af processionen vaskes vognen, tæpperne og gudinden i en nærliggende sø. Denne tjeneste udføres af slaver, som i slutningen af ritualet bliver opslugt af søen.
Det er muligt, at Nerthus er det kvindelige modstykke til Njord, for de to guder har mange ligheder. Tacitus kan også have misforstået Njords køn og troet, at han var en kvinde, da hans navn bogstaveligt talt betyder jord som i jord/land, hvilket ofte forbindes med en kvinde, f.eks. udtrykket moder jord.
Kilder:
