Freja er kærligheds- og frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi, og hun er forbundet med sex, lyst, skønhed, trolddom, guld, krig og død. Navnet Freya betyder “Frue”, og det kan f.eks. også staves Freyja, Freja, Freja, Fröja, Frøya.
Freja er ikke en aser, selv om hun bor i Asgård sammen med sin mand Odr (oldnordisk: Óðr). Hun kaldes en Ásynjur, en kvindelig aser, men hun tilhører Vanir, en gammel gren af guder, der bor i Vanaheim.
Hun, Freyr og Njord blev sendt til aserne af vanerne som et tegn på våbenhvile; til gengæld sendte aserne også to guder til vanerne. Freya blev et ærefuldt medlem af Aesir efter at krigen mellem Aesir og Vanir sluttede.
Hun er datter af Njord (oldnordisk: Njörðr), som bor ved havet i sin store hal Nóatún. Hendes mor kan være en ukendt søster til Njord, men der findes ingen endelig dokumentation, der hverken bekræfter eller afviser det. Hendes tvillingebror Freyr er også en Vanir, men han bor i riget Alfheim, som han fik som gave af Aserne.
Freja og hendes mand er forældre til Hnoss og Gersemi, og begge navne betyder skat eller noget, der anses for at være værdifuldt eller værdifuldt. De omtales som de smukke døtre af Freya og Odr, men der vides ikke andet om dem, de nævnes kun som deres børn i Gylfaginning, som er den første del af Snorri Sturlusons Prosa Edda.
Ifølge Prosa Edda er hendes mand forsvundet, hvilket ofte får hende til at gå ud og lede efter ham, mens hun græder. De tårer, der falder på jorden, bliver til guld, mens de tårer, der falder i havet, bliver til rav, og af den grund kaldes rav for Frejas tårer.
Freja er en meget vigtig gudinde i den nordiske mytologi, sandsynligvis mere end folk er klar over, hun er ifølge Snorri den højeste af Asynjur, og man kan argumentere for, at hendes status næsten er på linje med Odins.
Det var Freja, der lærte Odin og resten af Aserne magi (oldnordisk: seiðr), som tidligere kun blev praktiseret af Vanirerne. Hun og hendes far er også blevet udnævnt til ypperstepræst og præstinde for offergaverne.
Det er ikke Odin, men Freja, der har førstevalget blandt alle de mennesker, der dør i kamp, hun vælger halvdelen til sin store hal Sessrúmnir på Fólkvangr-feltet, resten skal til Valhalla.
Hollywood-skuespillere kan råbe “Valhalla” alt det de vil, før de angriber i kamp, men i virkeligheden vil en modig og smuk person sandsynligvis ende i Frejas sal, hvis han/hun er modig og smuk. Nogle forskere har dog i de senere år foreslået, at Fólkvangr kunne være et andet navn for Valhalla.
Tre dyr og nogle fjer
Freja elsker at rejse, og hun har forskellige muligheder at vælge imellem, hvoraf den mest berømte nok er hendes vogn, der trækkes af to sorte eller grå katte. Hun kan også vælge sin kappe af falkefjer fra sin garderobe. Denne kappe er magisk, og den gør det muligt for hende at flyve anonymt gennem luften og observere, hvad der sker på jorden.
Kappen er ikke hemmelig, mange andre kender den, og hun låner den gerne ud til de andre guder og gudinder i Asgård, når de har brug for at flyve til et af de ni riger i en fart.
Det var også denne kappe, som tricktyven Loke lånte, da han skulle rejse til Jötunheim for at redde gudinden Idunn. På vejen tilbage blev Loke jagtet af ørnen Thiazi, som ikke formåede at få Idunn ud af sine kløer. Det lyder måske som en modig og uselvisk handling, men Loke var i første omgang årsagen til, at hun blev kidnappet.
Frejas tredje mulighed for at rejse rundt i rigerne er hendes vildsvin Hildisvíni (kampsvin), som hun rider på, når hun ikke bruger sin kattetrukne vogn. Loke har fundet på en historie om, at ornen i virkeligheden er hendes menneskelige elsker Óttar i en forklædning, og derfor beskylder han hende konstant for at være umoralsk ved at ride på sin elsker i offentligheden.
Det er faktisk sandt, i digtet Hyndluljóð (Hyndlas lægning) fortryller hun Óttar og forvandler ham til et vildsvin. Digtet handler om at hjælpe Óttar med at bevise sin afstamning, så han kan gøre krav på sin arv, hun rider på vildsvinet, og Völva, der hjælper dem, rider på sin ulv.
Ved Aegirs fest påstod Loke, at hun havde været elskerinde af hver eneste gud og alf i salen, og da hun protesterede mod Loke, kaldte han hende en ondskabsfuld heks og fortsatte med at sige, at hun også havde været sammen med sin egen bror. På dette tidspunkt blandede hendes far Njörðr sig endelig og kaldte Loke for pervers for at have bragt sine forfærdelige børn til verden.
Freja den smukke
Det er ingen hemmelighed, at Freja er utrolig smuk, og hun har mange beundrere, ikke kun blandt guderne, men også blandt elverne, dværgene og jætnarne (jætterne). Da den unavngivne bygherre for eksempel tilbød at bygge murene omkring Asgård, der skulle være så høje og stærke, at ingen jötnar (jætte) nogensinde kunne trænge igennem dem, ville han have Freya som brud for sin betaling.
Eller i Skáldskaparmál, da Hrungnir var blevet så beruset, at han begyndte at prale med, at han ville dræbe alle guder og gudinder undtagen Freja og Sif, ødelægge Asgård og flytte Valhalla til Jötunheim.
Hvis der er noget, Freja virkelig elsker, så er det smykker og andre fine accessories og materialer, og hun har ofte brugt sin skønhed til at få det, hun ønsker, og de smykker, hun ønsker sig.
For eksempel er en af hendes mest værdifulde ejendele halskæden Brísingamen, et navn, der bogstaveligt talt betyder en brændende eller glødende halskæde, så det er sandsynligvis et fantastisk smykke.
Ifølge en novelle i Sörla þáttr var halskæden hverken en gave eller noget, hun købte. En dag gik Freja forbi en indgang til en grotte, hvor dværge boede. Hun så fire dværge i færd med at fremstille en guldhalskæde, og den var næsten færdig.
Freja tilbød at købe halskæden, og hun tilbød dem store summer af sølv og guld, men dværgene sagde, at de havde rigeligt med værdigenstande. De ville kun bytte den på betingelse af, at hun tilbragte en nat hos hver af dem, hvilket hun gik med til.
At betegne Freja som en uskyldig gudinde er en underdrivelse, hun har mere til fælles med en festpige. Hendes forbindelse med frugtbarhed er ikke forankret i landbruget, men i elskov og i at undfange børn. Hun er sandsynligvis den kvindelige modpart til frugtbarhed, mens Freyr er forbundet med mandlig frugtbarhed.
Spor af Freja
Vi ved, at Freja var meget populær i Skandinavien, og mange steder er blevet opkaldt efter hende, for eksempel har mange gårde i Norge navnet Frøy i første del af navnet, dvs. Frøyland. Et andet eksempel er gårdene med navnet Frøyjuhof (Frejya’s hof) i Hole en kommune i Viken og Stjørdal en kommune i Trøndelag.
Det er ikke kun i Norge, det samme mønster kan ses i hele Skandinavien, f.eks. Frølund og Frøbjerg i Danmark og Frölunda og Frötuna i Sverige.
Under kristningen af Skandinavien blev mange hedenske navne erstattet med kristne navne, f.eks. den almindelige mælkeurt (Polygala vulgaris). Denne plante blev tidligere kaldt Frejas hår, men den blev omdøbt efter Jomfru Maria.
Arkæologiske udgravninger har også afsløret spor af hendes popularitet, i Danmark blev der fundet en sølvfigur i Tissø, som menes at forestille Freja. I Sverige blev der fundet en amulet med Freya i Aska, Hagebyhöga.
Den danske nationalsang “Der er et yndigt land” ærer gudinden Freja ved at kalde Danmark Frejas sal.
Der er et dejligt land, det står med brede bøgetræer, nær den salte østkyst, det bugter sig i bakke, dal, det hedder gammelt Danmark, og det er Frejas sal.
Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand. Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal.
Freja og Frigg
Det er muligt, at Freja og Frigg var en og samme gudinde i fortiden, for det er en kendsgerning, at de har mange ligheder, for eksempel er de begge blevet krediteret for at have fået opkaldt ugedagen fredag efter sig.
Hvis du spørger en indfødt englænder, vil han/hun sandsynligvis sige, at dagen er opkaldt efter Frigg, i modsætning til en skandinavisk person, der vil sige, at den er opkaldt efter Freya. Det skyldes sandsynligvis, at på engelsk ligner dagen fredag lidt navnet Frigg, mens dagen på dansk, norsk og svensk staves Fredag og ligner Freya.
Men for at øge forvirringen om, hvilken gudinde denne dag er opkaldt efter, nævner de nordiske kilder både Freyjadagr (Freyjas dag) og Frjádagr (Frigg’s dag).
Blandt de protogermanske folk er Frigg (Frijjō) bevidnet som en frugtbarhedsgudinde, og fredag hedder også Freitag på tysk. Der synes ikke at være nogen gudinde eller lignende gudinde med navnet Freya i germansk mytologi, og derfor er hun sandsynligvis udelukkende forbundet med Skandinavien.
Deres navne har heller ikke den samme betydning, Frigg betyder bogstaveligt talt “elskede”, mens Freya betyder “dame”. I vikingetiden blev en kvinde, der var husbestyrerinde, kaldt “Freyja” (husets frue).
Freja og Frigg er begge blevet nævnt som Völva, for eksempel ved Ægirs fest i Lokasenna, hvor Loke beskyldte Frigg for at have været utro med en anden mand, hvilket fik Freja til at advare ham om, at Frigg kender alle væseners skæbne og hendes evne til at udføre seidr (oldnordisk: seiðr).
Som tidligere nævnt hedder Frejas mand Odr (oldnordisk: Óðr), et navn, der ligner Odin (oldnordisk: Óðinn) meget, og deres navne betyder bogstaveligt talt det samme, når de staves Óðinn (furore, raseri, inspiration).
Odin er også beskrevet som en formskiftende vandrer, der rejser rundt i verdener, og hans lange rejser og fravær fra Asgård kunne også tyde på, at han er hendes mand.
Der findes ikke noget endegyldigt bevis, der hverken kan bekræfte eller afkræfte, om de er identiske eller ej. Det kommer an på, hvordan de oldnordiske tekster fortolkes af den enkelte.
Kilder: