Når de fleste af os tænker på runer, tænker vi ofte på vikingerne og noget, der blev brugt for tusind år siden. Men det kunne ikke være længere fra sandheden, for i det vestlige Sverige har en isoleret gruppe mennesker brugt runer helt op til det 20. århundrede. De har endda deres eget sprog, kendt som elfdalsk.
Denne gruppe mennesker bor i Älvdalen i Dalarna i Sverige. Der bor ikke mange mennesker i disse dele af Sverige, og kun 2.500 mennesker fra området taler stadig sproget. Disse mennesker kan potentielt være en stor hjælp til at løse mange af de åbne spørgsmål om runer og det oldnordiske sprog.
Elfdalsk er et gammelt svensk sprog
Runer blev brugt i Sverige og resten af Norden, indtil det latinske alfabet ankom fredeligt med kristendommen ifølge mainstream-nyhederne. Og i løbet af det 14. århundrede havde det latinske alfabet helt overtaget runerne, men ikke i Älvdalen. De runer, der blev brugt i Älvdalen, er sandsynligvis den seneste brug af runer og kan have udviklet sig over tid.
Det, jeg synes er mærkeligt, er, at elvdalsk, som har været talt i Sverige i tusind år, hvis ikke mere, ikke er anerkendt som et officielt og uafhængigt sprog af den svenske regering. Dette sprog burde da anerkendes som et officielt og selvstændigt sprog, da det vil gøre svenskerne mere bevidste om deres fortid og dermed stolte af deres historie og kultur. Den svenske regering har sagt, at älvdalska bare er endnu en svensk dialekt, selv om de fleste svenskere ikke forstår sproget, og lad os ikke glemme, at de skriver med runer. Elfdalsk lyder som en blanding af færøsk og islandsk, men det er et unikt sprog.
Vikinger ristede runer på træpinde
Fordi vikingetiden sluttede for næsten tusind år siden, er de fleste af fundene ved udgravningerne forfaldne eller ikke altid i god stand. I Älvdalen har de skrevet runer på bygninger og møbler. Men jeg blev meget overrasket over at finde ud af, at de i Älvdalen ristede runer på træpinde for at sende beskeder mellem gårdene i området. Et materiale som træ forfalder let, og hvis folk fra dette isolerede område i Sverige har gjort det i tusind år, kan folk tilbage i vikingetiden have haft det samme system til at sende deres beskeder mellem sig. Mange af traditionerne og folkekulturen fra dette område kan være meget gamle, da de var så isolerede fra resten af samfundet.
Selv om det kan virke mærkeligt, at en gruppe mennesker kan leve isoleret i Sverige i så lang tid, er det faktisk ikke så overraskende, når vi tænker på landskabet i Sverige. Sverige er et kæmpe land, 10 gange større end Danmark, og det er endda større end Tyskland. Så at rejse til eller fra dette område ville have været en stor ekspedition. Der var ingen veje der, og der var mere end 100 kilometer skove og bjerge mellem dem og resten af civilisationen. Den eneste vej dertil ville have været med båd, og selv det ville ikke have været en nem rejse.
Svenskerne i Älvdalen brugte dalruner
Runerne i Älvdalen kaldes Dalruner, og de ligner til forveksling de runer, der bruges på Jellingstenene i Danmark. Disse sten betragtes som Danmarks fødselsattest og kan dateres tilbage til år 965 e.Kr. Men dalrunerne har udviklet sig gennem tiden, sandsynligvis under indflydelse af det latinske alfabet. På de gamle runesten i Danmark blev der kun brugt 16 runetegn, men der er 23 runetegn på dalrunerne, hvilket tyder på, at de sandsynligvis er blevet inspireret af det latinske alfabet.
Hvis vi f.eks. ser på tegnet for “i”, blev det skrevet med en lodret streg i vikingetiden, men på dalrunerne er det også skrevet med en prik over. Denne indflydelse fra det latinske alfabet stammer sandsynligvis fra midten af 1800-tallet, hvor det var et krav, at børnene skulle gå i skole i Sverige.
Noget af det unikke ved elverdalssproget er, at det har mere end 30 vokallyde. Og også en masse nordiske ord, som er forsvundet fra det moderne svenske sprog. Elfdalsk har bevaret mange af de gamle grammatiske træk, som er forsvundet fra de nordiske sprog, og minder lidt om det tyske sprog, hvor hvert ord i princippet kan have flere bøjninger.
Folk, der stadig talte elfdalsk i 1970’erne, blev set ned på, og hvis et barn blev taget i at tale sproget i skolen, ville læreren slå dem. Det har heldigvis ændret sig i løbet af de sidste 15-20 år, og nu er folk stolte, hvis de kan tale sproget. Der udgives endda bøger, og der arrangeres kurser i, hvordan man taler det.
Den svenske regering nægtede at anerkende elvdalsk som et sprog
Elfdalsk har alle kriterier for at blive anerkendt som et selvstændigt sprog, og der har været gjort en stor indsats for at få den svenske regering til at anerkende det som et mindretalssprog. Selv Europarådet har bedt den svenske regering om at genoverveje deres beslutning, men de har afvist det.
Älvdalen er et landområde, og historisk set har de ikke haft nogen indflydelse, når det gælder politik. Der har været ingen eller kun lille interesse fra folk i byerne og eliten for at anerkende sproget fra denne gruppe mennesker. Personligt håber jeg, at det vil ændre sig i fremtiden, og denne video er mit lille bidrag til at få viden ud til dem, der ikke kendte til det.
Hvad synes du om det? Bør dette sprog anerkendes som et sprog af den svenske regering, eller er det bare endnu en svensk dialekt? Jeg har lagt en video ind nedenfor med en sang på älvdalska, hvis du er interesseret i at høre, hvordan det lyder.
