Hnoss og Gersemi er døtre af gudinden Freya og Óðr i den nordiske mytologi. Der er meget lidt kendt om dem, og den eneste kilde, vi har, hvor de er nævnt, er i Snorris Prosa Edda fra det 13. århundrede.
I den første del af Prosa Edda, som kaldes Gylfaginning, skriver Snorri;
Freyja er den højeste rang næst efter Frigg. Hun var gift med en, der hed Óðr. Hnoss er navnet på deres datter. Hun er så smuk, at fra hendes navn kaldes alt, hvad der er smukt og værdifuldt, hnossir (skatte).
Gersemi, hvis navn betyder det samme som Hnoss, nævnes kun én gang, hvilket får mig til at tro, at de måske faktisk er en og samme person, men det er ikke noget, jeg kan bevise med sikkerhed, så derfor har jeg opført dem begge.
Hnoss nævnes af skald Einarr Skúlason fra det 12. århundrede, som i en kenning omtaler hende som Freyias herlige barn og Freyrs niece. Dette er blevet citeret af Snorri i Skáldskaparmál.
Jeg er i stand til at besidde Horns [Freyia’s] guldindpakkede herlige barn [Hnoss; hnoss = skat]. Vi har modtaget en værdifuld skat. Havets ild [guld] hviler på skjoldets skadevolder [økse]. Freyrs niece [Hnoss] bærer sin mors øjenvipperegn [tårer]
— Einarr Skúlason, Skáldskaparmál, 36–37, trans. A. Faulkes, 1987.
Kilder:
Hnoss Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Hnoss
