Der er ni verdener i nordisk mytologi, de kaldes Niflheim, Muspelheim, Asgård, Midgård, Jotunheim, Vanaheim, Alfheim, Svartalfheim og Helheim. De ni verdener i den nordiske mytologi er forbundet til verdenstræet Yggdrasils grene og rødder. Disse verdener er hjemsted for forskellige slags væsener, såsom Asgård, der er gudernes og gudindernes hjem, eller Jotumheim, der er jætternes hjem.
De to første verdener, Niflheim og Muspelheim, blev skabt ud af Ginnungagap. Resten af verdenerne blev skabt af Ymirs krop af Odin og hans to brødre under skabelsen af verden.
Det er ikke tilfældigt, at der er ni verdener, for tallet ni er et vigtigt tal i nordisk mytologi, og dets betydning kan findes i digte i Edda’en af Snorri Sturluson. For at nævne nogle få: Odin hang på Yggdrasil i ni dage og nætter, Heimdall har ni døtre, Njord måtte vente ni dage på Skadi.
Niflheim: Verdenen af tåge og dis
Niflheim (oldnordisk: “Niðavellir”) betyder (“tågehjem” eller “tågeverden”), og det er den mørkeste og koldeste sted af alle verdenerne ifølge den nordiske mytologi. Niflheim er et af de to første verdener, og det er placeret i den nordlige region af Ginnungagap.
Den ældste kilde i verden kaldet Hvergelmir “boblende kogende kilde” ligger i Niflheim, og den beskyttes af den store drage kaldet Nidhug (oldnordisk: Níðhöggr).
Det siges, at alle kolde floder kommer fra Hvergelmir-kilden, og det siges, at den er kilden til de 11 floder (Élivágar). Kilden er oprindelsen til alt levende og det sted, hvor alle levende væsener vender tilbage til.
Vandet fra Élivágar flød ned ad bjergene til Ginnungagap-sletten, hvor det stivnede til frost og is, som efterhånden dannede et meget tykt lag. Da verdenstræet Yggdrasil begyndte at vokse, strakte det en af dens tre store rødder langt ind i Niflheim og hentede vand fra kilden Hvergelmir.
Muspelheim: Ildens land
Muspelheim (oldnordisk: “Múspellsheimr”) blev skabt på samme tid som Niflheim, men det blev skabt langt sydligere i den nordiske mytologi. Muspelheim er et brændende varmt sted, fyldt med lava, flammer, gnister og sod. Muspelheim er hjemsted for ildjætter, ilddemoner og regeres af jætten Surtr.
Han er en svoren fjende af Aserne. Surtr vil ride ud med sit flammende sværd i hånden ved Ragnarök, “verdens ende” Surtr vil derefter angribe Asgård, “gudernes hjem” og forvandle det til et flammende inferno.
Asgård: Gudernes rige
Midt i verden, højt oppe i himlen, ligger Asgård (oldnordisk: “Ásgarðr”). Det er gudernes og gudindernes hjem. Odin er Asgårds hersker og leder af Aserne. Han er gift med Frigg; og hun er Asernenes dronning. Inden for Asgårds porte ligger Valhalla; det er det sted, hvor halvdelen af dem, der dør i kamp, ankommer til efterlivet, den anden halvdel bliver sendt til Fólkvangr, som regeres af gudinden Freja.
Midgård: Menneskenes hjem
Midgård (oldnordisk: “Miðgarðr”) “Midgård” er placeret midt i verden, under Asgård. Midgård og Asgård er forbundet af Bifröst, regnbuebroen. Midgård er omgivet af et enormt hav, der er ufremkommeligt.
Havet lever der en enorm havslange, Midgårdsormen, og den er så stor, at dens hale er rundt om hele jorden. De to første mennesker, Ash og Embla, blev sendt til Midgård, efter at Odin og hans to brødre Vili og Ve havde skabt dem af træstammer.
Jotunheim: Jætternes rige
Jotunheim (oldnordisk: “Jötunheimr”) er jætternes (også kaldet jötnar) rige. De er Asernes svorne fjender. Jotunheim består mest af klipper, vildmark og tætte skove, og det ligger i de snedækkede områder ved havets yderste kyster. På grund af dette lever jætterne mest af fisk fra floderne og dyrene fra skoven, der er ingen frugtbar jord i Jotunheim.
Jætterne og aserne kæmper konstant, men det sker også fra tid til anden, at der opstår kærlighedsforhold. Odin, Tor og nogle få andre havde elskere, som var jætter. Loke kom også fra Jotunheim, men han blev accepteret af Aserne og boede i Asgård indtil han blev straffet. Jotunheim er adskilt fra Asgård af floden Iving, som aldrig fryser til.
Udgård-fæstningen kunne kaldes jætternes version af Asgård, og den er så høj, at det er svært at se toppen af den. Fæstningen er skåret ud af sneblokke og glitrende istapper, og indeni bor den frygtede jætte konge Udgårdsloke.
Vanaheim: Vanernes rige
Vanaheim (oldnordisk: “Vanaheimr”) er Vanernes rige. Vaner-guderne er en gammel gren af guder. Vanerne er mestre i trolddom og magi. De er også meget anerkendt for deres talent til at forudsige fremtiden. Ingen ved, hvor riget Vanaheim præcist ligger, eller hvordan det ser ud. Ved afslutningen af krigen mellem asernene og vanerne flyttede de tre vaner, Njord, Frej og Freja, til Asgård som et symbol på at de slutte fred.
Alfheim: Lysalfernes rige
Alfheim (oldnordisk: “Álfheimr eller Ljósálfheimr”) ligger lige ved siden af Asgård i himlen. Lysalferne er smukke væsener. De anses for at være “skytsengle” Guden Frej er herskeren over Alfheim. Lysalferne er mindre guder for natur og frugtbarhed; de kan hjælpe eller hindre mennesker med deres viden ved hjælp af magiske kræfter. Alferne er kendt for at inspirere digtere, kunstnere og musikere.
Svartalfheim: Dværgenes rige
Svartalfheim (oldnordisk: “Niðavellir eller Svartálfaheimr”) er dværgenes rige, de bor under klipperne i grotter. Hreidmar var konge af Svartalfheim indtil han blev dræbt, Svartalfheim betyder Mørke marker. Dværgene er mestre i håndværk, og Asgårds guder har modtaget mange magtfulde gaver, f.eks. den magiske ring Draupnir og Gungnir, Odins spyd.
Helheim: Hjemsted for de æreløse døde
Hel er stedet, hvor alle de æreløse døde, tyve, mordere og dem, som guderne og gudinderne mener, at de ikke er modige nok til at tage til Valhalla eller Folkvangr. Helheim regeres af Hel (Lokes datter), Helheim er et meget dystert og koldt sted, og enhver person, der ankommer hertil, vil aldrig føle glæde eller lykke igen. Hel vil bruge alle de døde i sit rige ved Ragnarök til at angribe guderne og gudinderne på Vigrid-sletten, dette vil blive verdens ende.
De kilder, jeg har brugt, kan være svære at læse, derfor har jeg lavet en liste over, hvad jeg anser for at være de bedste bøger om nordisk mytologi på engelsk, de er lette at læse, og de er skrevet af nogle af de mest respekterede forskere inden for dette område.
Kilder:
