vanir-freya-freyr-norse-mythology

Vanir: De gamle frugtbarhedsgudinder og magiske guder i den nordiske religion

In Guder og skabninger by Skjalden

Vanir-guderne er en af de ældste guder i den nordiske mytologi. De betragtes som frugtbarhedsguder, der repræsenterer kraften bag naturens cyklus. Den største af dem er Njord, som repræsenterer havet. Han er kendt for sin viden om fiskeri og anses for at være en form for evig ungdom, fordi han altid vendte tilbage til sine børn.

Vanirerne og deres magi

Vanir-stammen fra den nordiske mytologi praktiserede forskellige former for magi. De brugte magi til at skabe balance mellem guder og mennesker og er især kendt for at hjælpe med magi, der bidrog til at opretholde fred og harmoni. Deres magi er tæt forbundet med naturen og er blevet beskrevet som værende om at tilbede, helbrede og ære de elementer, der omgiver dem. Deres magi bruges også til at skabe en forbindelse mellem guderne og mennesker, f.eks. ved at invitere guderne til at deltage i vigtige fester.

Vanaheim: Vanirernes hjem

Vanir har sit eget hjem blandt de ni riger kaldet Vanaheim. Desværre findes der ingen kilde, der beskriver dette rige grundigt. Riget er blevet beskrevet som smukt, og med dets association med frugtbarhed i tankerne må det være et rent og grønt sted med masser af træer, planter og vilde dyr.

Våbenhvilen mellem Aesir og Vanir

De eneste kendte Vanir ved navn er Njord, Freyr og Freya, som alle var en del af en våbenhvile mellem Aserne og Vanirne efter at krigen mellem dem var slut. Våbenhvilen var til stor gavn for Aesir, da det var Vanir, der lærte dem at bruge magi (oldnordisk: seiðr). En figur der virkelig bør fremhæves i denne forbindelse er Freya, som af mange oftest omtales som kærlighedsgudinde, men hun er faktisk også yderst dygtig i magiens kunst, det var hende der introducerede Odin til magi og lærte ham alt hvad hun vidste.

Vanirerne og frugtbarhedsdyrkelse i vikingetidens Skandinavien

På dette tidspunkt er kendskabet til Vanir meget tyndt, men deres forbindelse med frugtbarhed synes at være blevet dyrket af de fleste mennesker i vikingetiden. Freya og Freyr er udbredt i Skandinavien, især i og omkring Uppsala i Sverige. Freya og Freyr er begge blevet tilbedt i forbindelse med høst, fiskeri og rigdom. Derudover er Freya blevet tilbedt som kvindelig frugtbarhedsgudinde for dem, der ønskede at blive gravide, og hendes bror ligeledes for mænd, der ønskede at gøre en kvinde gravid. Vanir og deres tilknytning til frugtbarhed blev dyrket af de fleste mennesker i vikingetiden.

Historien om Mimir og Kvasir

Aserne sendte skiftevis Hönir og Mimir til Vanerne, men da de opdagede, at Hönir ikke kunne udfylde sin rolle uden konstant at rådføre sig med den kloge Mimir, besluttede de at hugge Mimirs hoved af og sende det tilbage til Aserne. Mimir døde ikke, og Odin var i stand til at bevare hans hoved ved hjælp af magi i et ritual. Odin og Mimir har udviklet et tæt bånd mellem dem, og Odin går ofte rundt i timevis og holder Mimirs hoved, mens han beder ham om råd. En anden del af våbenhvilen var et ritual, hvor alle guderne spyttede i den samme balje, og af deres spyt blev et væsen, der fik navnet Kvasir, skabt.

Historien om Mimir og Kvasir er en unik historie, og den understreger vigtigheden af visdom og viden i den nordiske mytologi. Den er også et eksempel på, hvordan Vanir og Aesir kunne arbejde sammen om at skabe noget nyt på trods af deres tidligere konflikter.

Kilder:

Jesse Byock (2005) Snorri Sturluson, The Prose Edda. 1st. edition. London, England: Penguin Books Ltd. ISBN-13 978-0-140-44755-2

Anthony Faulkes (1995) Snorri Sturluson, Edda. 3rd. edition. London, England: Everyman J. M. Dent. ISBN-13 978-0-4608-7616-2

Lee M. Hollander (1962) The Poetic Edda. 15th. edition. Texas, USA: University Research Institute of the University of Texas. ISBN 978-0-292-76499-6

freja