Bölthorn (oldnordisk: Bölþorn) er en af de første jætter i den nordiske mytologi ifølge den poetiske Edda, som blev skrevet af Snorri Sturluson i det 13. århundrede. Der vides ikke meget om denne jætte, men vi ved, at han var dygtig til seidr og lærte sin søn Mimir ni magiske sange.
Mimer skulle vokse op og blive et af de viseste væsener i verden, og han skulle til sidst lære Bestlas barn Odin disse ni sange.
Han ville på en måde blive som en mentor for ham, sparre om ideer og lære ham om runerne og Seidr.
Bölthorn og hans to børn voksede op på de kolde sletter i Niflheim. Det var et barsk sted at leve, der var ingen træer, intet græs, ingen planter, ikke engang en blå himmel at se på, kun sne, frost og is.
Denne dystre måde at leve på ville ikke ændre sig, før Bestlas børn Odin, Vili og Vé dræbte jötunn Ymir og skabte syv nye riger ud af hans krop.
Bölthorn var nok ikke en af de mindre onde kæmper, for hans navn betyder bogstaveligt talt Ondskabens Torn. Hvorfor han blev anset for at være ond, eller hvad han havde gjort for at få det navn, er uvist.
Kilder: