I den nordiske mytologi er Vili og Vé de to brødre til guden Odin, og navnet Vili betyder (vilje), og Vé betyder (den hellige).
De tre brødre er sønner af Bestla og Borr, og de voksede op i Niflheim, et goldt sted, hvor der ikke var andet at spise eller drikke end mælken fra urkoen Audhumbla.
I tidernes morgen, da kun ildlandet (Muspelheim) og islandet (Niflheim) var blevet dannet ud af det store tomrum i Ginnungagap, var ressourcerne meget knappe. De tre guder Odin, Vili og Vé var blevet trætte af at se den grådige jötunn Ymir ligge på ryggen hele dagen, mens han drak den varme mælk fra koen, så de besluttede sig for at slå ham ihjel.
En frygtelig kamp fandt sted, men i sidste ende sejrede brødrene. De brugte Ymirs kropsdele til at skabe de resterende syv riger: Asgård, Midgård, Jötunheim, Vanaheim, Alfheim, Svartalfheim og Helheim.
Som tiden gik i denne store og tomme verden, må de tre guder have kedet sig, og en dag, da de gik langs stranden sammen, fandt de to træer og besluttede at forvandle dem til levende væsener.
De blev de første mennesker i den nordiske mytologi, og deres navne var Ask og Embla. Odin gav dem liv og åndedræt, Vili gav dem bevidsthed og bevægelse, og Vé gav dem et ansigt, tale, hørelse og syn.
Vili og Vé hedder sandsynligvis også Hönir (oldnordisk: Hœnir) og Lothur (oldnordisk: Lóðurr), fordi den samme historie, men med forskellige navne, er nævnt i digtet Völuspá fra Den Poetiske Edda.
Ifølge Snorre Sturluson i Ynglinga-sagaen er Odins to brødre kortvarigt Asgårds herskere, og de har også ret til hans kone Frigg, hvilket Loke drillede hende med i Lokasenna-digtet.
Kilder:
