Helm of Awe

In Símbolos, Vikingos by Skjalden

El Yelmo del Pavor o el Yelmo del Terror (nórdico antiguo: Ægishjálmr) es probablemente uno de los símbolos islandeses más reconocidos y, según la tradición nórdica, cualquiera que lleve este símbolo en la batalla estará protegido de cualquier daño.

En este artículo, exploraremos el origen de Helm of Awe, indagaré en fuentes mitológicas y académicas. Te mostraré mi enfoque para encontrar su origen y espero que salgas de esta página más ilustrado.

El timón de asombro se encuentra en los grimorios, también llamados libros de hechizos o libros de magia. A diferencia de la imagen que se ha hecho de los vikingos en la literatura popular, el uso de la magia formaba parte de la religión nórdica.

volva asatru magia
Odín se encuentra con un Völva

Según nuestra interpretación actual, las mujeres eran las líderes religiosas y, por lo tanto, la magia era practicada mayoritariamente por mujeres. Pero en las sagas nórdicas también hay muchos ejemplos del uso de la magia por parte de los hombres.

El Helm of Awe es un pentagrama, un hechizo rúnico, y se tallaban o pintaban sobre objetos para que surtieran efecto. Estos objetos podían ser pilares, trozos de corteza, huesos, tierra o incluso partes del cuerpo.

Es dudoso que estos hechizos rúnicos se escribieran en libros durante la Era Vikinga; si se escribieron, lo más probable es que fuera en piel o corteza de animal, que se pudriría. Los libros no empezaron a aparecer hasta que el papel se hizo más accesible, y muchos de estos libros de magia probablemente se convirtieron en cenizas en las llamas del miedo durante la Edad Oscura.

helm of awe aegishjalmr símbolo islandés

La atestación más antigua del símbolo que conocemos se encuentra en el poema Fáfnismál de la Edda Poética.

En Fáfnismál, estrofa 16, está escrito: Llevé un casco del espantapájaros, Ægishjálmr, entre los hombres mientras yacía sobre los tesoros. Me creí más fuerte que todos, no me encontré con muchos hombres. – Traducción del Dr. Jackson Crawford.

Esta estrofa nos cuenta que existía algo llamado Helm of Awe, que no sólo aumentaba la confianza del portador, sino que también le hacía sentirse increíblemente fuerte: “Me creía más fuerte que todos”. Hay que decir que, aunque se menciona el nombre de Ægishjálmr, no hay ninguna representación del símbolo en ésta ni en ninguna de las sagas nórdicas.

El Helm of Awe podría haber sido un yelmo real, porque Sigurd, el que derrotó a Fafnir y se llevó el tesoro, también se llevó el yelmo como parte del tesoro.

También me gustaría señalar que el Dr. Jackson Crawford ha dicho y cito, “parece ser una especie de casco físico real, y sin embargo hoy en día lo que es famoso bajo el nombre de Ægishjálmr no es una especie de casco físico que te pones en la cabeza, sino un símbolo que proviene de un manuscrito muy posterior.”

manuscrito lbs143 8vo helm of awe ægishjálmr
Lbs 143 8vo p.11r

Este manuscrito se llama Lbs 143 8vo, y fue compilado a mediados del siglo XVI. El símbolo Ægishjálmr aparece en la página 11r, donde se describe como.

Ægishjálmr, debe hacerse en plomo e imprimirse en la frente cuando un hombre tiene la expectativa de que puede encontrarse con su enemigo y tú lo vencerás”. – Traducción del Dr. Jackson Crawford.

También hay otros manuscritos, por ejemplo, el manuscrito llamado AM 434 a, o el libro islandés de magia oscura del siglo XVI que tiene tanto una descripción como una imagen del símbolo. No voy a entrar en detalles sobre estos, ya que están fuertemente mezclados con la Cristiandad. Pero señalaré que este es otro ejemplo de la mezcla de culturas. Mucha gente era pagana mucho después de que terminara la Era Vikinga, y costó generaciones convertirlos.

Muchos de estos hechizos rúnicos se utilizarían más tarde en el manuscrito Huld, que es probablemente la colección de hechizos más conocida porque entre ellos se encuentra el famoso símbolo Vegvisir. Ya he hecho un artículo sobre el origen de Vegvisir, así que no entraré en más detalles sobre ese símbolo.

Este es el punto en el que quiero presentarles al profesor Stephen Edred Flowers, que es un reputado erudito, runólogo, defensor del Ásatrú y autor de docenas de libros, por ejemplo, el titulado Magia islandesa: secretos prácticos de los grimorios del norte, que he utilizado mucho para la siguiente parte del artículo, y un libro que recomiendo encarecidamente.

Según Stephen E. Flowers, “parece haber sido simbolizado como un casco real; sin embargo, originalmente significaba simplemente “cobertura”, que es el sentido más antiguo del término “yelmo”. Por lo tanto, toda la fórmula significaría una “cobertura de espanto o terror”.

“La primera parte de la palabra, ægis- (forma posesiva de ægir, “terror”) deriva del protoindoeuropeo ‘agh-es> protogermánico ‘egis- > gótico aigis > inglés antiguo egesa y ege (de ahí nuestro moderno “temor”), y > ON agi, todos con el significado de terror. La grafía regir es explicable como un ablaut, llgir >’6gir >’regir (en protogermánico posterior)”. – Stephen E. Flowers. (Galdrabók, p 122)

Es muy interesante que pueda verse como una cubierta, y también tiene mucho más sentido porque ¿por qué una serpiente llevaría un casco como protección? Las escamas de la serpiente son una armadura en sí mismas.

“Este yelmo de sobrecogimiento era originalmente una especie de esfera de poder mágico para infundir miedo al enemigo. Se asociaba con el poder de las serpientes para paralizar a su presa antes de atacar (de ahí la conexión con Fafnir)”. – Stephen E. Flowers. (Galdrabók, p 122)

Helm of Awe es un hechizo mágico

Tenemos que dejar de pensar en el Helm of Awe como un simple símbolo que se dibuja en la frente, porque es más que eso, es un hechizo que puede utilizarse como protección.

Según Stephen E. Flowers, “el símbolo no sólo protege la cabeza de quien lo lleva, sino que protege todo el ser. Esto puede lograrse con el uso de dos métodos diferentes, subjetiva u objetivamente.”

Permítanme pintarles una imagen visual. Si el hechizo se lanza subjetivamente, protegerá al portador con un escudo mágico. Como cuando Gandalf en El Señor de los Anillos luchó contra el demonio conocido como Balrog en el Puente de Khazad-Dûm. Evitó que el demonio pasara por el puente lanzando un escudo blanco que le protegió de ser alcanzado por la espada de fuego.

Helm of Awe es un hechizo mágico

Si el hechizo se lanza de forma objetiva, funciona como un hechizo de transformación, como cuando el enano Fafnir se transformó en forma de serpiente/dragón para proteger su tesoro.

¿Es realmente una coincidencia que la palabra Ægishjalmr se mencione en Fáfnismál, y que haya una representación de un símbolo con una descripción similar que en realidad podría encajar con la descripción de la saga? Por supuesto, tenemos que recordar que aún transcurrieron unos 300 años entre la publicación de los dos libros, pero da que pensar, ¿verdad?

cuernos de oro gallehus

Hay una fuente que me gustaría poner sobre la mesa, y una fuente que no he visto a nadie más utilizar en la conexión con el Helm of Awe, y son los cuernos de oro de Gallehus que fueron descubiertos en Dinamarca. Estos dos cuernos de oro se han datado a principios del siglo V (400 d.C.), es decir, dentro de la Edad de Hierro germánica y antes de la Era Vikinga.

cuernos de oro

Lo interesante de estos cuernos de oro en este contexto son los símbolos. No voy a repasar todo, puesto que ya he hecho un artículo sobre los cuernos de oro de Gallehus, así que sólo vamos a centrarnos en un símbolo en particular, que se encuentra en la parte superior de uno de los cuernos.

Cuando vi este símbolo por primera vez, pensé: por las barbas de Odín, ya lo había visto antes. Puede que no sea exactamente idéntico al representado en el libro de magia (Galdrabók), pero el símbolo podría haber evolucionado a lo largo de los milenios.

helm of awe cuernos de oro gallehus

helm of awe edad de hierro

Una fuente popular que se utiliza a menudo en relación con el paganismo germánico, y para explicar el origen de estos hechizos rúnicos son las llaves de Salomón. Puede que haya algo de verdad en ello, pero si una de estas llaves puede interpretarse como el yelmo del temor, aunque sólo tenga una apariencia similar, entonces también podría decirse lo mismo de la representación en el cuerno de oro.

helm of awe llave de salomón
Las llaves de Salomón

Me gustaría señalar que, cuando tendemos a pensar en el símbolo, siempre lo visualizamos con ocho brazos que se extienden hacia fuera desde el centro. Esta forma de representar el símbolo se ha vuelto bastante común y se puede encontrar en la mayoría, si no en todas, las tiendas que venden joyas inspiradas en Viking.

Pero, según Stephen Flowers, existen varias versiones de este símbolo. Puede constar de cuatro, seis u ocho brazos con otros símbolos a lo largo de los brazos. El número de brazos y la forma del Helm of Awe dependen del espacio mágico que el mago quiera modelar.

“El Helm of Awe de ocho brazos hace referencia a los cuatro puntos cardinales y a los cuatro mundos verticales a lo largo de un eje tanto por encima como por debajo del sujeto, tal como se concibe en cualquier parte del espacio. Los dos mundos interiores del eje vertical están tanto por encima como por debajo del sujeto, pero los dos exteriores del polo vertical se encuentran en realidad en otra dimensión del tiempo y del espacio: corresponden al reino desde el que se originan los acontecimientos y al reino donde se realizan las transformaciones.”

“Obviamente, el número de brazos de un yelmo da una indicación de la forma en que se está modelando el espacio mágico: normalmente los yelmos tienen ocho, seis o cuatro brazos. Ocho brazos se refieren a las ocho divisiones del cielo y la tierra (el ættir); seis brazos se refieren a los cuatro puntos cardinales y un eje vertical; mientras que cuatro brazos se refieren a los puntos cardinales del universo mundano. Sin embargo, son posibles muchas más configuraciones”. – Stephen E. Flowers. (Magia Islandesa: Secretos Prácticos de los Grimorios del Norte, p 76)

Si nos fijamos de nuevo en los cuernos dorados, veremos que sólo hay un símbolo que se parece al yelmo del pavor, pero es claramente diferente al resto, destaca. Su colocación también es muy interesante, justo al lado de dos guerreros con las armas desenvainadas.

Según el investigador Finn Rasmussen, se trata de una representación del cielo germánico. Las dos figuras con cuernos son gemelos divinos. El de la izquierda es el Dios de la vida y el crecimiento, que se simboliza con el anillo que simboliza el círculo de la vida, y una varita que simboliza un objeto que puede revivir a los seres. El gemelo también tiene una lanza en la mano que simboliza la fuerza y el valor.

El gemelo divino de la derecha es el Dios de la muerte y la cosecha, simbolizado por la hoz. Esto me hace preguntarme si la Parca que se ha representado muchas veces en el cristianismo tiene sus raíces en el paganismo germánico. El gemelo también tiene un bastón en la mano izquierda para guiar a la gente a través del reino de los muertos.

casco de la edad de bronce dinamarca
Los cascos Viksø

Llevo tiempo pensando en esta sección del cuerno, y ¿es posible que se trate de una representación de un ritual llevado a cabo por líderes religiosos? ¿Quién lanzaba el hechizo rúnico a sus guerreros antes de una batalla? Hemos encontrado cascos de aspecto similar, datados en la Edad de Bronce, entre 1700 y 500 a.C., en Veksø, en Zelanda (Dinamarca).

Otro pensamiento que he tenido, y sólo quiero aclarar que no fumo ningún tipo de hierbas, pero ¿podrían ser una representación de seres interdimensionales que de alguna manera están relacionados con el uso de la magia? Como he dicho antes, el hechizo también puede extenderse objetivamente para proteger el entorno del mago, por ejemplo, grupos de personas.

“Lo que convierte a este símbolo en un “mapa de la magia” especialmente poderoso es que conecta los universos subjetivo y objetivo de forma sintética, lo que confiere a la voluntad interior del mago un alto nivel de influencia sobre el universo objetivo porque ambos reinos se ven claramente como parte de un mismo todo.” – Stephen E. Flowers. (Magia islandesa: Secretos prácticos de los Grimorios del Norte, p 74)

mapa de la magia helm of awe

Esto puede ilustrarse con un dibujo bidimensional: el universo objetivo es el entorno del mago. El universo subjetivo es el alma y la mente del mago, y en el centro está el objetivo o la intención de la magia. Según Steven Flowers, estas zonas pueden ajustarse en función de los resultados empíricos de los experimentos mágicos.

“Al lanzar un Helm of Awe, el mago debe imaginar los brazos del signo como corrientes de fuerza que emanan del núcleo de su ser y fluyen tanto hacia el exterior como hacia el interior: se protegen con fuerza permaneciendo firmes, se reciben con fuerza o se bloquean, se redirigen o circulan según determine el signo. De nuevo, la clave es que el signo no es bidimensional, sino que existe en al menos cuatro dimensiones”. – Stephen E. Flowers. (Magia islandesa: Secretos prácticos de los Grimorios del Norte, p 75)

Esto indica claramente que la magia no puede realizarla cualquiera, la persona tiene que tener una conexión casi espiritual y estar segura de sí misma. Este aspecto emocional puede explicar por qué eran sobre todo las mujeres las que no sólo eran las líderes religiosas de la sociedad, sino también, con mayor frecuencia, las que practicaban la magia.

Para que un hechizo sea lanzado con éxito, es probablemente necesario que las emociones tengan que ser controladas, enfocadas y guiadas por la fuerza, y alguien no puede simplemente coger un libro y empezar a lanzar hechizos de runas, la persona tiene que tener una calma interior y estar en control de sí mismo, lo que sólo se consigue con la meditación.

A diferencia de lo que algunas personas puedan pensar, la meditación no sólo se utiliza en religiones como el hinduismo o el budismo, sino que también se practicaba en el paganismo germánico. Así que cuando algunos occidentales sienten que tienen más en común con el budismo, en realidad sólo están volviendo a sus propias raíces paganas.

Helm of Awe se combina con runas

Si miramos más de cerca el símbolo, entonces el Helm of Awe ha sido supuestamente hecho usando runas Z como sus brazos – (Galdrabók, p 122). Esta runa se llama Algiz y forma parte del alfabeto rúnico Elder Futhark, su transliteración es la letra “z”. Esta runa también forma parte del alfabeto rúnico Younger Futhark donde se llama Yr, sin embargo, aquí la transliteración es la letra “R”. Esta runa se asocia con la protección y la victoria sobre los enemigos, por lo que probablemente se utilizó para este símbolo.

A lo largo del brazo se encuentra la runa Isa, que también aparece en ambos alfabetos rúnicos. La transliteración de esta runa es la letra “i”, y el significado de la runa Isa es hielo. Si crees que sólo la lengua islandesa está llena de palabras del nórdico antiguo, deberías replantearte esa opinión. Porque, por ejemplo, en danés la palabra para hielo es “is”.

Por supuesto, es difícil saber si esta es, de hecho, la runa Isa a lo largo de sus brazos, pero si lo es, entonces es bastante interesante. El uso de esta runa podría entenderse como que el yelmo de asombro fue endurecido con la fuerza del hielo. El hielo puede ser un elemento increíblemente duro y resistente, casi imposible de romper sin las herramientas adecuadas. Por lo tanto, tendría sentido que los antiguos pensaran en el hielo como algo irrompible y, por lo tanto, lo utilizaran como parte de un escudo mágico.

¿Podría esto significar que el Helm of Awe es un escudo mágico que consiste en hielo, y un hechizo que se lanza subjetivamente para proteger al portador y su entorno, y era esto, de hecho, un hechizo rúnico, que se utilizó en relación con la resistencia a los encuentros violentos? ¿Sin dejar de ser capaz de contraatacar y derrotar al enemigo?

¿Tiene una cruz solar?

Me gustaría insertar una de mis propias especulaciones, en mi opinión, el centro del símbolo se parece mucho a la cruz del sol. Que es un símbolo muy antiguo que se puede ver a través de muchas culturas, pero ¿es posible que la cruz del sol podría haber tenido más líneas, por ejemplo, con el fin de dividir el año en fechas que de alguna manera podría haber sido importante?

cruz del sol edad de bronce
Cruz del Sol, Dinamarca.

¿Es posible que el Helm of Awe tenga la cruz solar en el centro? No he visto a nadie más escribir sobre ello, pero era sólo una idea que se me pasó por la cabeza.

esculturas rupestres en tanum suecia
¿Dos mujeres “rezando”? ¿Al sol?

Estas imágenes en las piedras se han encontrado en muchas partes de Escandinavia, y se remontan a la Edad de Bronce. Todo el mundo está de acuerdo en que se trata de una cruz solar/rueda solar, así que si esto representaba al sol, entonces ¿qué demonios es esto? Quiero decir, parece una representación primitiva del Helm of Awe, ¿o es que se me ha ido la imaginación?

esculturas rupestres en tanum suecia
¿Dos guerreros luchando?

Todas estas imágenes proceden de los grabados rupestres de Tanum (Suecia) y se han datado en la Edad de Bronce (1800 a.C.-500 a.C.). Esta imagen supuestamente representa a dos mujeres y una cruz solar/rueda solar. También aparece sobre dos guerreros en lo que parece ser una escena de batalla. Por supuesto, podría tratarse simplemente del sol, no estoy concluyendo nada, simplemente me pareció interesante.

Se desconoce la antigüedad exacta del Helm of Awe, pero afirmar que no tiene vínculos con la Era Vikinga, aunque haya símbolos similares, y que el nombre es el mismo que la representación del libro publicado en el 1600 es, en mi opinión, un poco ridículo.

Está claro que existe algún tipo de conexión a lo largo de cientos de años, y posiblemente incluso desde la prehistoria, cuando la gente grababa su vida cotidiana en las rocas. Creo que todavía se puede investigar mucho en relación con este símbolo y que aún queda mucho por descubrir.

La investigación académica y mitológica es importante, pero no podemos descuidar los aspectos filosóficos y espirituales. Si nos lo tomamos todo al pie de la letra y no intentamos pensar con originalidad, es posible que nunca lleguemos a comprender cómo pensaban los antiguos.

Esta no es una respuesta exacta al origen del Helm of Awe, pero nunca fue mi intención hacer ese camino a través del tiempo. La intención era una exploración, y haceros más iluminados sobre el hecho de que puede que no todo sea siempre lo que parece, y que claramente hay más en este símbolo de lo que sabemos.

Fuentes:

The Galdrabók, March 3, 2011, by Stephen E Flowers.

Icelandic Magic: Practical Secrets of the Northern Grimoires, 2016, by Stephen E Flowers.

The Three Magical Books of Solomon: The Greater and Lesser Keys & The Testament of Solomon, by Aleister Crowley (Author), S.L. MacGregor Mathers (Author), F.C. Conybear (Author)

Huld Manuscript of Galdrastafir Witchcraft Magic Symbols and Runes – English Translation

Futhark más joven Cómo pronunciar las runas

helm-of-awe-symbol

Helm of Awe – Aegishjalmur

In Símbolos, Vikingos by Skjalden

Helm of Awe, Aegishjalmur, eller Rædselshjelmen (oldnordisk: Ægishjálmr) er nok et af de mest kendte islandske symboler, og ifølge nordisk overlevering vil enhver, der bærer dette symbol i kamp, være beskyttet mod skader.

I denne artikel vil vi undersøge helm of awe‘s oprindelse, og jeg vil grave i mytologiske og akademiske kilder. Jeg vil vise dig min tilgang til at finde dens oprindelse, og jeg håber, at du vil forlade denne side mere oplyst.

Aegishjalmur kan findes i grimoires, der også kaldes bøger med trylleformularer eller magibøger. I modsætning til hvordan vikingerne er blevet portrætteret i populærlitteraturen, var brugen af magi faktisk en stor del af den nordiske religion.

volva asatru magi
Odin møder en Völva

Det var kvinderne, som ifølge vores nuværende forståelse var de religiøse ledere, og derfor blev magi mest praktiseret af kvinder. Men der er også masser af eksempler på, at mænd brugte magi i de nordiske sagaer.

Helm of awe er en stav, en runeformel, og de blev udskåret eller malet på genstande, for at de kunne få virkning. Disse genstande kunne være søjler, barkstykker, knogler, jord eller endda dele af kroppen.

Det er tvivlsomt, at disse runer blev skrevet ned i bøger i vikingetiden, og hvis de blev skrevet ned, ville det højst sandsynligt have været på dyrehud eller bark, som ville forfalde. Bøger begyndte ikke at dukke op, før papir blev mere tilgængeligt, og mange af disse magiske bøger blev sandsynligvis forvandlet til aske i frygtens flammer i den mørke tidsalder.

helm of awe aegishjalmr islandsk symbol

Det ældste vidnesbyrd om symbolet, som vi kender til, er i digtet Fáfnismál fra den Poetiske Edda.

I Fáfnismál, strofe 16, står der skrevet: Jeg bar skræmmerens hjelm, Ægishjálmr, blandt mennesker, mens jeg lagde mig på skatte. Jeg troede mig stærkere end alle, jeg mødte ikke mange mænd. – Oversættelse af Dr. Jackson Crawford.

Denne strofe fortæller os, at der fandtes noget, der hed Helm of Awe, som ikke blot styrkede bærerens selvtillid, men også fik dem til at føle sig utroligt stærke “Jeg troede, at jeg var stærkere end alle andre”. Det skal siges, at selv om navnet Ægishjálmr nævnes, findes der ingen afbildning af symbolet i denne eller nogen af de nordiske sagaer.

Helm of Awe kunne have været en rigtig hjelm, for Sigurd, som besejrede Fafnir og tog skatten, tog også hjelmen som en del af skatten.

Jeg vil også gerne påpege, at Dr. Jackson Crawford har sagt, og jeg citerer: “Det ser ud til at være en slags fysisk hjelm, og alligevel er det, der i dag er berømt under navnet Ægishjálmr, ikke en slags fysisk hjelm, som man sætter på hovedet, men et symbol, der stammer fra et meget senere manuskript.”

manuskript lbs143 8vo helm of awe ægishjálmr aegishjalmur
Lbs 143 8vo p.11r

Dette manuskript hedder Lbs 143 8vo, og det blev udarbejdet i midten af 1600-tallet. Symbolet Ægishjálmr er afbildet på side 11r, hvor det er beskrevet som.

Aegishjalmur, det skal laves i bly og trykkes på ens pande, når en mand har en forventning om, at han kan møde sin fjende, og du vil besejre ham.” – Oversættelse af Dr. Jackson Crawford.

Der findes også andre manuskripter, f.eks. manuskriptet AM 434 a eller den islandske bog om mørk magi fra 1500-tallet, som både har en beskrivelse og et billede af symbolet. Jeg vil ikke gå i detaljer om disse, da de er stærkt blandet med kristendommen. Men jeg vil påpege, at dette er endnu et eksempel på kulturernes sammenblanding. Mange mennesker var hedninge længe efter vikingetidens afslutning, og det tog generationer at omvende dem.

Mange af disse runeformularer blev senere brugt i Huld-manuskriptet, som nok er den mest kendte samling af formularer, fordi der blandt dem findes det berømte Vegvisir-symbol. Jeg har allerede lavet en artikel om Vegvisirs oprindelse, så jeg vil ikke gå mere i detaljer om dette symbol.

Her vil jeg gerne præsentere dig for professor Stephen Edred Flowers, som er en anerkendt forsker, runolog, tilhænger af Ásatrú og forfatter til snesevis af bøger, f.eks. bogen Icelandic Magic: Practical Secrets of the Northern Grimoires, som jeg har brugt meget til den følgende del af artiklen, og en bog, som jeg varmt kan anbefale.

Ifølge Stephen E. Flowers, “Det ser ud til at være blevet symboliseret som en egentlig hjelm; men oprindeligt betød det blot “dække”, hvilket er den ældste betydning af ordet “hjelm”. Derfor ville hele formlen betyde en “tildækning af ærefrygt eller skræk”.

“Den første del af ordet ægis- (possessiv form af ægir, “rædsel”) er afledt af proto-indoeuropæisk ‘agh-es> proto-germansk ‘egis- > gotisk aigis > gammeldansk egesa og ege (deraf vores moderne “ærefrygt”), og > ON agi, der alle betyder rædsel. Stavemåden regir kan forklares som et ablaut, llgir >’6gir >’regir (i senere protogermansk).” – Stephen E. Flowers. (Galdrabók, s 122)

Det er meget interessant, at det kan ses som en beklædning, og det giver også meget mere mening, for hvorfor skulle en slange bære en hjelm som beskyttelse? Slangens skæl er en rustning i sig selv.

“Denne Helm of Awe var oprindeligt en slags kugle af magisk kraft til at skabe frygt hos fjenden. Den var forbundet med slangernes evne til at lamme deres bytte, før de slog til (derfor forbindelsen med Fafnir).” – Stephen E. Flowers. (Galdrabók, s 122)

Aegishjalmur er en trylleformular

Vi skal muligvis stoppe med at tænke på Aegishjalmur som et symbol, der blot skal tegnes på panden, for det er mere end det, det er en trylleformular, der kan bruges som beskyttelse.

Ifølge Stephen E. Flowers “beskytter symbolet ikke kun bærerens hoved, men i stedet beskytter det hele væsenet”. Dette kan opnås ved hjælp af to forskellige metoder subjektivt eller objektivt.”

Lad mig tegne et visuelt billede for dig. Hvis trylleformularen er subjektiv, vil den beskytte bæreren med et magisk skjold. Ligesom da Gandalf i Ringenes Herre kæmpede mod dæmonen Balrog på Khazad-Dûms bro. Han forhindrede dæmonen i at passere broen ved at kaste et hvidt skjold, der beskyttede ham mod at blive ramt af flammesværdet.

Aegishjalmur magisk trylleformular

Hvis trylleformularen er objektiv, fungerer den som en forvandlingsformular, ligesom da dværgen Fafnir forvandlede sig selv til en slange/drage for at beskytte sin skat.

Er det virkelig bare et tilfælde, at ordet Ægishjalmr er nævnt i Fáfnismál, og at der findes en afbildning af et symbol med en lignende beskrivelse, som faktisk kunne passe til beskrivelsen i sagaen? Selvfølgelig skal vi huske, at der stadig var omkring 300 år mellem udgivelsen af de to bøger, men det får en til at undre sig, ikke sandt?

gyldenhorn gallehus

Der er en kilde, som jeg gerne vil lægge på bordet, og en kilde, som jeg ikke har set andre bruge i forbindelse med ærefrygtets ror, og det er Gallehus’ gyldne horn, som blev fundet i Danmark. Disse to guldhorn er blevet dateret til det tidlige 5. århundrede (400 e.Kr.), hvilket er inden for den germanske jernalder og før vikingetiden.

gyldne horn

Det interessante ved disse gyldne horn i denne sammenhæng er symbolerne. Jeg vil ikke gennemgå det hele, da jeg allerede har lavet en artikel om Gallehus’ gyldne horn, så vi vil kun fokusere på et bestemt symbol, som er placeret øverst på det ene af hornene.

Da jeg så dette symbol første gang, tænkte jeg: “Ved Odins skæg, det har jeg set før. Det ser måske ikke helt identisk ud med det, der er afbildet i magibogen (Galdrabók), men symbolet kan have udviklet sig gennem årtusinderne.

helm of awe aegishjalmur gyldne horn gallehus

helm of awe aegishjalmur jernalderen

En populær kilde, der ofte bruges i forbindelse med germansk hedenskab og til at forklare oprindelsen af disse runebedannelser, er Salomons nøgler. Der kan være en vis sandhed i det, men hvis en af disse nøgler kan fortolkes som ærefrygtets hjelm, samtidig med at den kun har et lignende udseende, så kunne det samme også siges om afbildningen på guldhornet.

helm of awe salomons nøgler
Salomons nøgler

Jeg vil gerne påpege, at når vi tænker på symbolet, forestiller vi os det altid med otte arme, der strækker sig udad fra midten. Denne måde at afbilde symbolet på er blevet ret almindelig og kan findes i de fleste, hvis ikke alle butikker, der sælger vikingeinspirerede smykker.

Men ifølge Stephen Flowers findes der forskellige versioner af dette symbol. Det kan bestå af fire, seks eller otte arme med andre symboler langs armene. Antallet af arme og formen på Aegishjalmur afhænger af, hvilket magisk rum tryllekunstneren ønsker at blive modelleret.

“Den ottearmede ærefrygt er en henvisning til de fire kardinalretninger og fire lodrette verdener langs en akse både over og under emnet, som det opfattes overalt i rummet. De to indre verdener på den lodrette akse er både over og under subjektet, men de to ydre verdener på den lodrette pol befinder sig faktisk i en anden dimension af tid og rum: de svarer til det rige, hvorfra begivenhederne udspringer, og det rige, hvor transformationer finder sted.”

“Det er klart, at antallet af arme på en hjelm giver en indikation af den måde, hvorpå det magiske rum er modelleret: typisk har hjelmene otte, seks eller fire arme. Otte arme henviser til de otte opdelinger af himlen og jorden (ættir); seks arme henviser til de fire kardinalpunkter og en lodret akse; mens fire arme henviser til kardinalpunkterne i det jordiske univers. Der er dog mange flere konfigurationer mulige.” – Stephen E. Flowers. (Islandsk magi: Praktiske hemmeligheder fra de nordiske grimoires, s 76)

Hvis vi ser på de gyldne horn igen, kan vi se, at der kun er ét symbol, der ligner Helm of Awe, men det er klart anderledes end de andre, det skiller sig ud. Dets placering er også meget interessant, nemlig lige ved siden af to krigere med trukne våben.

Ifølge forskeren Finn Rasmussen er det en afbildning af den germanske himmel. De to figurer med horn er guddommelige tvillinger. Den til venstre er livets og vækstens gud, som er symboliseret med ringen, der symboliserer livets cirkel, og en stav, der symboliserer en genstand, der kan genoplive væsener. Tvillingen har også et spyd i hånden, som symboliserer styrke og mod.

Den guddommelige tvilling til højre er dødens og høstens Gud, som symboliseres af seglen. Det får mig til at tænke på, om den grådige høker, som er blevet afbildet mange gange i kristendommen, har sine rødder i den germanske hedenskab. Tvillingen har også en stok i venstre hånd for at lede folk gennem dødsriget.

bronzealder hjelm danmark
Viksø-hjelmene

Jeg har tænkt over denne del af hornet i et stykke tid, og er det muligt, at dette er en skildring af et ritual udført af religiøse ledere? Som kastede runeforbandelsen på deres krigere før et slag? Vi har fundet hjelme der ligner, disse er blevet dateret til bronzealderen 1700 f.Kr. – 500 f.Kr. og de er fundet ved Veksø på Sjælland i Danmark.

En anden tanke, jeg har haft, og jeg vil bare præcisere, at jeg ikke ryger nogen form for urter, men kunne de være en skildring af mellemdimensionale væsener, der på en eller anden måde er relateret til brugen af magi? Som jeg sagde tidligere, kan trylleformularen også udvides objektivt til at beskytte magikerens omgivelser, f.eks. grupper af mennesker.

“Det, der gør dette symbol til et særligt kraftfuldt “magisk kort”, er, at det forbinder det subjektive og det objektive univers på en syntetisk måde, hvilket giver magikerens indre vilje en høj grad af indflydelse på det objektive univers, fordi begge områder klart ses som en del af den samme helhed.” – Stephen E. Flowers. (Islandsk magi: Praktiske hemmeligheder fra de nordiske grimoires, s 74)

kort over magi helm of awe

Dette kan illustreres med en todimensional tegning, hvor det objektive univers er tryllekunstnerens omgivelser. Det subjektive univers er tryllekunstnerens sjæl og sind, og i kernen er målet eller hensigten med magien. Ifølge Steven Flowers kan disse zoner justeres på baggrund af empiriske resultater af magiske eksperimenter.

“Ved at kaste en Aegishjalmur skal tryllekunstneren forestille sig tegnets arme som kraftstrømme, der udgår fra kernen af hans væsen og flyder både udad og indad – de beskyttes kraftfuldt og forbliver stabile, modtages kraftfuldt eller blokeres, omdirigeres eller cirkuleres, alt efter hvad tegnet bestemmer. Igen er det afgørende, at tegnet ikke er todimensionalt, men eksisterer i mindst fire dimensioner.” – Stephen E. Flowers. (Islandsk magi: Praktiske hemmeligheder fra de nordiske grimoires, s 75)

Dette viser tydeligt, at magi ikke bare kan udføres af hvem som helst, personen skal have en næsten åndelig forbindelse og være sikker på det. Dette følelsesmæssige aspekt kan forklare, hvorfor det for det meste var kvinder, der ikke blot var samfundets religiøse ledere, men også oftere en person, der udøvede magi.

For at en besværgelse kan blive kastet med succes, er det sandsynligvis nødvendigt, at følelserne skal være kontrolleret, fokuseret og styret af kraften, og nogen kan ikke bare tage en bog og begynde at kaste runeformler, personen skal have en indre ro og være i kontrol med sig selv, hvilket kun kommer med meditation.

I modsætning til, hvad nogle mennesker måske tror, bruges meditation ikke kun i religioner som hinduisme og buddhisme, men det blev også praktiseret inden for den germanske hedenskab. Så når nogle vestlige mennesker føler, at de har mere til fælles med buddhismen, rækker de faktisk bare tilbage til deres egne hedenske rødder.

Aegishjalmur er kombineret af runer

Hvis vi ser nærmere på symbolet, så er Aegishjalmur angiveligt blevet lavet ved at bruge Z-runer som våben – (Galdrabók, s 122). Denne rune kaldes Algiz og er en del af det runiske alfabet Elder Futhark, dens translitteration er bogstavet “z”. Denne rune er også en del af det runiske alfabet Younger Futhark, hvor den hedder Yr, her er translitterationen dog bogstavet “R”. Denne rune er forbundet med beskyttelse og sejr over ens fjender, hvilket højst sandsynligt er grunden til, at den blev brugt til dette symbol.

Langs armen er Isa-runen, som også optræder i begge de to runealfabeter. Translitterationen af denne rune er bogstavet “i”, og betydningen af Isa-runen er is.

Det er naturligvis svært at vide, om det rent faktisk er Isa-runen langs dens arme, men hvis det er, er det ret interessant. Brugen af denne rune kunne forstås som at æreshjelmen blev hærdet med isens styrke. Is kan være et utroligt hårdt og modstandsdygtigt element, som kan være næsten umuligt at bryde uden de rette værktøjer. Derfor ville det give mening, at de gamle tænkte på is som værende ubrydelig og derfor brugte den som en del af et magisk skjold.

Kunne det betyde, at ærefrygthjelmen er et magisk skjold, der består af is, og en besværgelse, der subjektivt kastes for at beskytte bæreren og hans omgivelser, og var det i virkeligheden en runebedrift, der blev brugt i forbindelse med at modstå voldelige møder? Samtidig med at man stadig var i stand til at kæmpe tilbage og besejre fjenden?

Har den et solkors?

Jeg vil gerne indsætte en af mine egne spekulationer, efter min mening ligner midten af symbolet meget solkorset. Hvilket er et meget gammelt symbol, der kan ses i mange kulturer, men er det muligt, at solkorset kunne have haft flere linjer, f.eks. for at opdele året i datoer, der på en eller anden måde kunne have været vigtige?

solkors bronzealder
Solkorset, Danmark.

Er det muligt, at Aegishjalmur har solkorset i midten? Jeg har ikke set andre skrive om det, men det var bare en tanke, der strejfede mig.

helleristninger i tanum sverige
To kvinder “beder”? til solen?

Disse billeder på stenene er fundet mange steder i Skandinavien, og de stammer helt tilbage fra bronzealderen. Alle er enige om, at det er et solkors/solhjul, så hvis det repræsenterede solen, hvad pokker er det så? Jeg mener, det ligner jo en tidlig afbildning af ærefrygtens rorgænger, eller er det min fantasi der løber løbsk?

helleristninger i tanum sverige
To krigere, der kæmper?

Alle disse billeder stammer fra helleristninger i Tanum i Sverige, og de er blevet dateret til bronzealderen (1800 f.Kr. – 500 f.Kr.). Dette billede forestiller angiveligt to kvinder og et solkors/solhjul. Det er også afbildet over to krigere i noget, der ser ud til at være en kampscene. Det kan selvfølgelig også bare være solen, jeg konkluderer ikke noget, jeg syntes bare, det var interessant.

Den nøjagtige alder af Aegishjalmur er ukendt, men at hævde, at den ikke har nogen forbindelse til vikingetiden, selv om der er lignende symboler, og at navnet er det samme som afbildningen i bogen fra 1600-tallet, er efter min mening lidt latterligt.

Der er tydeligvis en form for forbindelse gennem hundreder af år, og måske endda helt tilbage til forhistorisk tid, hvor folk ridsede deres dagligdag ind i stenene. Jeg tror, at der stadig er meget forskning, der kan udføres i forbindelse med dette symbol, og jeg tror, at der stadig er meget at opdage.

Akademisk og mytologisk forskning er vigtig, men vi må ikke glemme at se på de filosofiske og åndelige aspekter. Hvis vi tager alting bogstaveligt og ikke prøver at tænke ud af boksen, vil vi måske aldrig forstå, hvordan de gamle mennesker tænkte.

Dette er ikke et nøjagtigt svar på oprindelsen af Aegishjalmur “Helm of Awe”, men det har aldrig været min hensigt at gå denne vej gennem tiden. Hensigten var en udforskning og at gøre dig mere oplyst om, at alting måske ikke altid er som det ser ud, og at der tydeligvis er mere bag dette symbol, end vi ved.

Kilder:

The Galdrabók, March 3, 2011, by Stephen E Flowers.

Icelandic Magic: Practical Secrets of the Northern Grimoires, 2016, by Stephen E Flowers.

The Three Magical Books of Solomon: The Greater and Lesser Keys & The Testament of Solomon, by Aleister Crowley (Author), S.L. MacGregor Mathers (Author), F.C. Conybear (Author)

Huld Manuscript of Galdrastafir Witchcraft Magic Symbols and Runes – English Translation

Yngre Futhark Hvordan man udtaler runerne