Yggdrasil er et evigt grønt asketræ i den nordiske mytologi. Det står midt i verden og har grene, der strækker sig ud over alle de ni riger. Hvert rige hænger på sin egen gren, men hvis træet skulle ryste eller falde, vil alle rigerne også ryste eller falde.
Yggdrasil kaldes også for Mimirs træ (oldnordisk: Mímameiðr) og Lærad (oldnordisk: Læraðr). Ideen om et verdenstræ findes også hos andre germanske stammer. I Sachsen, Tyskland, tilbad hedningerne et træ kaldet Irminsul. Dette træ blev til sidst ødelagt af Karl den Store under Sakserkrigene i det 8. århundrede. (Læs mere: Vikingetiden begyndte på grund af hedensk modstand)
Navnet Yggdrasil er en kenning, en mytologisk metafor, som er beskrevet i Edda-digtet Hávamál. Yggdrasil er en kombination af to ord. Yggr, som er et af Odins navne og betyder “skræmmeren, den der slår alt”. Drasill betyder grundlæggende “hest”, men på en majestætisk og ceremoniel måde. Derfor betyder navnet Yggdrasil Odins hest.
Navnet skal forstås i sammenhæng med Odins forbindelse med verdenstræet. Odin, som altid er på jagt efter mere viden, ofrede sig engang på træet for at få mere viden.
Jeg ved, at jeg hang på et blæsende træ ni lange nætter, såret med et spyd, viet til Odin, mig selv til mig selv, på det træ, som ingen kender til. hvorfra dets rødder løber. – Hávamál strofe 138
Da Odin hang på træet, red han derfor på træet som en hest. Denne mytologiske metafor kan ses som nordisk humor.
Ingen gav mig brød eller et horn, Jeg kiggede ned, Jeg tog runerne op, skrigende tog jeg, Jeg faldt så derfra. – Hávamál strofe 139
Det var i de sidste øjeblikke, før Odin faldt ned fra Yggdrasil, at han lærte runernes hemmeligheder at kende. Vi ser gang på gang, at viden ikke opnås uden en form for personligt offer i den nordiske mytologi.
Yggdrasil har tre rødder
Yggdrasil bæres af tre enorme rødder med en brønd ved siden af hver af dem. Den første rod er placeret dybt under den tykke is i Niflheim. Den ligger faktisk så dybt under jorden, at det tager Odins hest Sleipnir ni dage i fuld fart gennem de mørke dale at nå frem til roden.
Det ligger dybt under Niflheim, hvor Helheims rige ligger. Det er her, den første rod i brønden kaldet Hvergelmir er placeret, der er ikke meget kendt om denne brønd, og den kan have nogle uopdagede fordele, som kun skyggerne i dette rige kender. Hvergelmir bliver nogle gange omtalt som giftbrønden, men denne brønd er også livets kilde. Det var fra denne brønd, at den væske kom, der skabte det første levende væsen i den nordiske mytologi.
Denne rod i Helheims dybder kæmper hver dag for at bevare sin styrke, fordi den store drage Níðhöggr (betyder: hadefuld angriber) konstant tygger på den. Níðhöggr holder kun op med at tygge, når han hører helvedeshunden Garmr hyle i det fjerne.
I dette øjeblik vil Níðhöggr sprede sine vinger og flyve til Hel, hvor nye døde sjæle er ankommet. Han vil flyve ned og lande på jorden ved siden af dem, og suge blodet ud af alle ligene, så de bliver helt blege.
Ifølge Grimnirs (Grímnismál) er Níðhöggr ikke alene ved roden. Utallige slanger bider på træets skud.
Flere slanger ligger under asken Yggdrasil end nogen gammel tåbe forestiller sig. Gå og Moin, de er Grafvitnirs sønner, Grabak og Grafvollud, og Ofnir og Svafnir vil altid, tror jeg spise træets skud væk. – Grímnismál 34
Når Níðhöggr sidder og tygger på Yggdrasils rod, bliver han ofte afbrudt af Ratatoskr (betydning: boretand), som fylder hans ører med fornærmelser. Ratatoskr er et irriterende egern, der ikke har andet at lave end at løbe op og ned ad træet mellem dragen og ørnen på toppen.
Hver gang ørnen fornærmer Níðhöggr, løber egernet ned i træet og fortæller dragen, hvad der er blevet sagt om ham. Níðhöggr er lige så uhøflig i sine egne kommentarer om ørnen, og når han hører de nye fornærmelser, svarer han tilbage til egernet med sine egne fornærmelser om ørnen. Ratatoskrs involvering som bærer af disse beskeder holder hadet mellem Níðhöggr og ørnen i live, og han er den eneste grund til, at de forbliver konstante fjender.
Man ved ikke meget om ørnen, men den er beskrevet i Prosa Edda som værende i besiddelse af viden om mange ting. Ørnen må være meget større end en normal ørn, for mellem dens øjne sidder en høg ved navn Vedrfolnir (oldnordisk: Veðrfölnir).
Høgen er muligvis forbundet med ørnenes viden, den kan, ligesom Odins to ravne Huginn og Muninn, flyve ud for at samle viden. Selv om det kun er ifølge Snorri Sturluson, at der både er en høg og en ørn i toppen af verdenstræet, så denne del er usikker.
Andre væsener bor også blandt Yggdrasils grene. På Valhallas tag (oldnordisk: Valhöll) står to dyr, geden Heidrun (oldnordisk: Heiðrún) og hjorten Eikthyrnir (oldnordisk: Eikþyrnir). Hjorten tilbringer dagen med at spise de nye stiklinger fra træet, og geden spiser bladene.
Fra gedens yvere flyder uendelige strømme af mjød ned i et stort kar i Valhalla. Hver aften, efter at krigerne i Valhalla har øvet sig til Ragnarök, sætter de sig i denne sal for at slappe af, spise kødet fra den gigantiske gris kaldet Sæhrímnir og drikke mjød fra geden.
Blandt de grønne grene lever fire andre hjorte, som hedder Dáinn, Dvalinn, Duneyrr og Duraþrór. De har travlt hele dagen med at æde bladene fra træet.
Den anden rod er i Jotunheim, og ved denne rod ligger den brønd, der kaldes Mimirs brønd (oldnordisk: Mímisbrunnr). Dette er visdommens brønd, og den tilhører Mimir. Hver dag drikker Mimir fra denne brønd ved hjælp af sit drikkehorn kaldet Gjallarhorn. Dette horn har samme navn som det horn, der bruges af Heimdallr, derfor er det muligt, at de har et hver.
Mimir beholder ikke brønden for sig selv, han giver andre lov til at drikke af den, men for en høj pris. Odin drak engang fra visdommens brønd, men han måtte ofre sit højre øje som betaling.
Mimirs brønd er nok den eneste store ting i Jotunheim, resten er bare et dystert sted, og her vokser ikke meget andet end træer og græs. Men de mange floder er fyldt med ferskvand, der siver ned for at give næring til de mange træers rødder.
Den tredje rod ligger i Asgård lige ved siden af brønden Urðr (oldnordisk: Urðarbrunnr). Ved siden af denne brønd er der en hal, hvor tre kvindelige væsener kaldet Norns bor, de opfattes som personificeringen af tiden. Deres navne er Urðr, Skuld og Verðandi.
Hver morgen henter disse nonner vand fra brønden og samler den fugtige jord eller ler omkring brønden og hælder det over træet Yggdrasil. Dette gøres for at holde verdenstræet grønt og sundt. Hvis de undlader denne opgave, vil træet begynde at rådne.
Vandet fra Urðarbrunnr er magisk, og det er så helligt, at alt, hvad det rører ved, ud over Yggdrasil, bliver hvidt som membranen (kaldet skjall “hud”) inde i en æggeskal. Det er fra denne kilde svanerne stammer fra i den nordiske mytologi. Den hvide farve er et symbol på renlighed, stolthed, skønhed, storhed, lys og død.
Det er også her, at guderne og gudinderne holder deres daglige møder, og her afsiger de deres domme. Dette sted kaldes et “tinget”, og ud fra hvordan det nordiske samfund fungerede i vikingetiden, kan det sammenlignes med et parlament. I Danmark hedder parlamentet f.eks. folketinget, “folketinget”.
Ved Ragnarök vil de to sidste mennesker, en mand “Liv” og en kvinde “Livtraser”, finde ly i Yggdrasil. Her vil de blive, indtil det er sikkert at vende tilbage til den nye verden. De vil blive forfædre til alle fremtidige mennesker.
Ifølge Adam af Bremen, en tysk middelalderhistoriker. Der var et stort træ i Uppsala i Sverige, og det havde grene, der altid var spændt ud omkring det. Dette træ var altid grønt, selv om vinteren. Det er ukendt, hvilken slags træ han skrev om, men det er muligt, at det var et fyrretræ. Ifølge Adam ofrede de hedninge, der boede her, til guderne ved en nærliggende sø.
Kilder:
