sleipnir-norse-mythology

Sleipnir er Odins grå ottebenede hest i den nordiske mytologi

In Guder og skabninger by Skjalden

Sleipnir er så hurtig, at når den løber, ser det ud som om den glider gennem luften. Navnet Sleipnir stammer fra oldnordisk og betyder glidet eller tøffel.

Sleipnir beskrives som den bedste og hurtigste af alle heste, med helvedesmærker skrevet på den. På grund af sin hurtighed kan hesten forbindes med symbolet for vind.

sleipnir slægtstræ

Det er baseret på digtene Grímnismál, Sigrdrífumál, Baldrs draumar og Hyndluljóð fra den Poetiske Edda og Gylfaginning fra Prosa Edda, at vi kender detaljerne om denne hest, som altid er kilderne nederst på siden.

sleipnir og odin nordisk mytologi

Sleipnir blev undfanget ved hjælp af shamanisme under etableringen af Asgårds befæstning. Ifølge digtet “Bygningen af Asgårds mur” var det Loke, der forvandlede sig selv til en hoppe, så hingsten Svaðilfari kunne befrugte ham.

Det var ikke noget, Loki gjorde, fordi han altid har ønsket at blive mor til en hest. Det var et af Loke’s mange tricks for at undgå at blive straffet af Aserne.

Det var ikke noget, Loki gjorde, fordi han altid har ønsket at blive mor til en hest. Det var et af Loke’s mange tricks for at undgå at blive straffet af Aserne.

Aftalen blev indgået i form af et væddemål: Hvis bygherren kunne færdiggøre muren på under 18 måneder, ville han få solen, månen og gudinden Freja som belønning, men hvis det ikke lykkedes, ville han ikke få noget.

Loke havde indflydelse på væddemålet mellem aserne og jötunn, hvilket resulterede i, at bygherren fik lov til at bruge sin hingst Svaðilfari til projektet. Derfor var det Loke, der fik skylden, da bygherren næsten var færdig med muren tre dage før tid.

sleipnir og svadilfari

For at undgå at blive straffet fandt Loke på en plan om at forvandle sig selv til en hoppe for at lokke hingsten væk fra muren og ind i skoven. Fordi Loke var en hoppe, og hingsten var meget begejstret for det, fik det den uforudsete konsekvens, at Loke endte med at blive gravid.

Da Loke skiftede form til en hoppe ved hjælp af shamanisme, kan den have været under indflydelse af denne, da Sleipnir begyndte at tage form i livmoderen, hvilket kunne være grunden til, at den blev deformeret med otte ben.

Sleipnirs otte ben kan tolkes på mange måder, hesten kan bogstaveligt talt have otte ben, men de ekstra ben kan også have været en billedlig metode til let at formidle, at hesten var meget hurtig, når sagaerne blev fortalt omkring bålet.

I sagaen om Baldurs drøm brugte Odin sin hest Sleipnir til at ride ned i Hel for at besøge en Völva, som er en kvindelig nordisk seerinde, for at spørge hende til råds om sin søn Baldur. Følg dette link for at læse mere om en Völva.

Efter Baldurs død bruger Hermod hesten til at ride ned i Helheims rige for at bringe Baldur tilbage fra de døde. Ved Hel’s porte viser Sleipnir sine fantastiske springevner, da den med lethed hopper over Hel’s mure.

I Skáldskaparmál i kapitel 17 indgår Odin et væddemål med en jötunn ved navn Hrungnir om, at ingen hest er hurtigere end Sleipnir. Hrungnir accepterede væddemålet og brugte sin hest Gullfaxi i hestevæddeløbet.

Gullfaxi beskrives som værende lige så hurtig på land, i luften og på vandet, men ikke lige så hurtig som Odins hest Sleipnir. Navnet Gullfaxi betyder Gylden manke, hvilket er en god indikation af dens farve. Gullfaxi blev givet som belønning til Thors søn Magni for at hjælpe sin far fra at blive kvalt.

odins hest nordisk mytologi

Sleipnir i den moderne kultur

J.R.R. Tolkien var en stor fan af nordisk mytologi, og han blev påvirket af de nordiske sagaer. Det er muligt, at hesten Shadowfax fra Ringenes Herre blev inspireret af Odins hest. Shadowfax beskrives som værende sølvgrå i dagslys og næsten ikke synlig om natten. Ifølge Ringenes Herre er Shadowfax herre over alle heste i Midgård og rider hurtigere end vinden. Ordet “Midgård” oversættes bogstaveligt talt til Midgård på alle de skandinaviske sprog.

Sleipnir er blevet afbildet i marvel tegneserier, men han er sjældent brugt.

Sleipnir er blevet brugt som en mount i flere versioner af videospillet Final Fantasy.

Verdens største kranskib er blevet opkaldt efter Sleipnir.

Kilder:

Jesse Byock (2005) Snorri Sturluson, The Prose Edda. 1st. edition. London, England: Penguin Books Ltd. ISBN-13 978-0-140-44755-2

Anthony Faulkes (1995) Snorri Sturluson, Edda. 3rd. edition. London, England: Everyman J. M. Dent. ISBN-13 978-0-4608-7616-2

Lee M. Hollander (1962) The Poetic Edda. 15th. edition. Texas, USA: University Research Institute of the University of Texas. ISBN 978-0-292-76499-6