Marcipangrisen er en elsket julekonfekt med dybe rødder i Nordeuropa. Denne godbid har oplyst højtiden i over et århundrede. I Skandinavien gives der ofte en marcipangris i gave til den person, der finder den skjulte mandel i Risalamanden juleaften. I Tyskland er den kendt som Glücksschwein og gives for at bringe held og lykke i det nye år.
Under Anden Verdenskrig, da der var mangel på mandler, lavede nordeuropæerne disse grise af kartofler. Selv om de var mindre velsmagende, holdt de humøret højt og skjulte deres enkle oprindelse, når de blev hængt på juletræet.
Marcipanens historiske rødder
Marcipan er en konfekt, der primært er lavet af sukker og malede mandler. Man mener, at den stammer fra det persiske imperium i det 6. århundrede. Historiske optegnelser tyder på, at marcipan først blev lavet som en luksusslikkepind, der blev foretrukket af kongelige og velhavende. De høje priser på mandler og sukker gjorde det eksklusivt. Kunsten at lave marcipan spredte sig sandsynligvis til det byzantinske rige gennem handel, hvor eliten også værdsatte det.
Ved korstogene i det 12. århundrede blev europæerne introduceret til marcipan. Det blev hurtigt en yndet delikatesse blandt korsfarerne. De, der vendte tilbage fra korstogene, tog viden om og forståelse for denne søde sag med sig hjem og indarbejdede den i deres lokale kulinariske traditioner.
Men marcipanens nøjagtige oprindelse er stadig meget omdiskuteret. Forskellige europæiske regioner hævder, at den blev opfundet, hver med unikke fortællinger og historiske sammenhænge. I Spanien, især i Toledo, siger legenden, at marcipan blev opfundet under en hungersnød i det 11. århundrede. Nonner siges at have lavet en brøderstatning af mandler og sukker for at brødføde den lokale befolkning, hvilket viser folkets opfindsomhed og modstandskraft.
Marcipans udvikling og kulturelle betydning
I Italien fortæller en historie fra Venedig, at marcipan blev skabt ved et uheld af en bagerdatter, der blandede for mange mandler med sukker og vand. Denne fortælling understreger den tilfældige karakter af mange kulinariske opdagelser.
I Tyskland tilskrives marcipanens fødsel en kok fra det 17. århundrede ved navn Frantz Marcip. Han lavede den efter sigende til en adelig fest og markerede dermed marcipanens status som en festlig spise, der skulle imponere gæsterne.
Disse historier fra Spanien, Italien og Tyskland fortæller ikke kun om opfindelsen af marcipan, men understreger også dens dybe kulturelle betydning i hele Europa. Marcipanens vedvarende popularitet, beriget med unikke regionale smagsoplevelser og historier, understreger dens vigtige rolle i Europas kulinariske arv.
Grisens kulturelle betydning i Nordeuropa
I Nordeuropa har grisen længe været en central figur i samfundets traditioner og festligheder, æret ikke bare for sin rolle som fødekilde, men også for sin symbolske betydning. Den har været en integreret del af julefesterne siden deres begyndelse, og grisens fremtrædende plads i disse fester kan spores tilbage til vikingetiden, en periode, hvor den ikke kun var en vigtig del af kosten, men også et symbol på velstand og fest.
Denne dybe kulturelle ærbødighed er indkapslet i de regionale myter og sagaer, hvor grise har en æresplads. Blandt de mest berømte af disse fortællinger er historien om Sæhrímnir, den magiske gris i Valhalla. Ifølge legenden bliver Sæhrímnir kogt hver aften og spist af krigerne i Valhalla for derefter at blive genoplivet hver dag for at give næring igen. Denne endeløse cyklus af fornyelse og næring gør Sæhrímnir til et stærkt symbol på overflod og festlighed og afspejler den uendelige cyklus af liv og død, som var et centralt tema i den nordiske mytologi.
Desuden strækker grisens rolle sig ud over det mytiske og ind i selve strukturen i oldtidens ceremonier og ritualer. Arkæologiske beviser tyder på, at grise ofte blev brugt i offerritualer, hvor deres ofre havde til formål at formilde forskellige guder og sikre rigelige høstudbytter eller succes i kamp. Praksis med at spise svinekød under store festligheder kan derfor til dels være afledt af disse gamle ritualer, hvilket giver handlingen en følelse af hellig kontinuitet.
I moderne tid er de religiøse konnotationer måske blevet mindre, men traditionen med at fejre store højtider som jul med retter af svinekød fortsætter i mange nordeuropæiske lande. Denne vedvarende tradition ærer ikke kun grisens historiske betydning, men forstærker også dyrets rolle som bindeled mellem fortid og nutid, mellem det hellige og det fælles.
Hvorfor hedder det marcipan?
Navnet “marcipan” er ens på mange europæiske sprog:
- Dansk – Marcipan
- Svensk – Marsipan
- Tysk – Marzipan
- English – Marzipan
- Italiensk – Marzapane
- Spansk – Mazapá
- Russisk – Марципан
Disse ligheder tyder på en fælles oprindelse. Historisk set var marcipan en luksusvare, som ofte blev solgt i små, udsmykkede æsker. Disse æsker havde nogle gange et møntdesign. Mange kom fra Venedig, som var et vigtigt handelscenter for mandler og sukker, hovedingredienserne i marcipan.
En populær mønt var “Mautheban”, som er kendt for sit billede af Kristus på en trone. Sælgere i Venedig brugte denne mønts billede på æskerne. Med tiden forbandt folk udtrykket “marcipan” med disse møntdekorerede pakker.
Nogle mener, at navnet marcipan kan stamme fra “Marci Panis”, som betyder “Sankt Markus’ brød”. Markus er Venedigs skytshelgen. Udtrykket har sandsynligvis ændret sig med tiden og er blevet til det ord, vi bruger i dag.
Marcipanens ingredienser og fordele
Marcipan består hovedsageligt af tre ingredienser: sukker, mandler og en smule rosenvand. Den unikke smag kommer fra bittermandler, som udgør ca. 4-6% af hver marcipanstang. Når man laver en marcipangris, har man to valg: ren marcipan eller marcipan til bagning. De fleste foretrækker ren marcipan, da der ikke er behov for bagning.
Interessant nok har marcipan også sundhedsmæssige fordele. Det kan hjælpe på forstoppelse i små mængder. Historisk set var marcipan så værdifuldt, at det blev solgt på apoteker sammen med vin, spiritus og krydderier. Det blev betragtet som en luksusvare, som kun overklassen havde råd til. Denne godbid har en rig historie, både som en lækker ingrediens og et værdsat middel.
Lav den bedste marcipangris
For at komme i gang med at lave en marcipangris skal du først have fat i noget marcipan. Du kan lave den selv eller købe den færdiglavet. Der findes mange mærker, så vælg din favorit. Jeg anbefaler “Odense Marcipan”, da den konsekvent leverer god kvalitet uden nogen mærkelig eftersmag.
Når du har din marcipan, er der to måder at forme din gris på. Du kan forme den med hænderne eller bruge en marcipangriseform, som kan købes på nettet. Her er en hurtig guide til at forme en i hånden:
- Forbered marcipanen: Skær 500 gram marcipan i mindre stykker.
- Form kroppen: Rul lidt marcipan til en kugle på størrelse med en golfbold.
- Lav fødderne: Rul fire mindre kugler til fødderne.
- Form næsen: Rul en lille kugle, gør den flad, og slå to små huller i den.
- Lav halen: Rul et langt stykke marcipan, der spidser til i den ene ende.
- Tilføj ørerne: Form to små stykker marcipan til ører.
- Sæt nu disse dele sammen til din gris. For et festligt touch kan du dyppe den nederste del af grisen i smeltet chokolade. Med denne enkle proces kan du skabe en dejlig marcipangris, som er perfekt til julens festligheder.