Der findes en mand ved navn Aegir, der er meget dygtig til magi, og han bor på øen Hlesey midt i Kattegat (Læsø på dansk).
En dag rejste Aegir til Asgård (gudernes hjem). Aserne vidste, at han kom, og de bød ham velkommen i deres hjem, men det meste af det, Aserne viste ham, var gennem besværgelser og formskifte.
Om aftenen, da det var tid til at drikke, lod Odin bringe sværd til sig i salen, hvor de sad. Disse sværd lyste så stærkt, at der ikke var brug for andet lys, mens de sad ved bordet og drak. Efter at aserne havde drukket et stykke tid, gik de til deres festmåltid. De tolv Aesir, som skulle være dommere, sad på deres høje pladser. De var Thor, Njord, Freyr, Tyr, Heimdall, Bragi, Vidar, Vali, Ullr, Hoenir, Forseti og Loke.
De gudinder, som skulle være dommere, var Frigg, Freya, Gefjun, Idunn, Gerd, Sigyn, Fulla og Nanna. For Aegir syntes det, at alt, hvad han så omkring sig, var ædelt. Spektakulære skjolde hang på væggene i den store sal. Der blev serveret stærk og velsmagende mjød, og alle drak rigeligt.
Ved siden af Aegir sad Bragi. De drak sammen og udvekslede historier. Bragi fortalte Aegir om de mange ting, der var sket med Aesirerne.
Tyveriet af Idunn og hendes æbler
Bragi begyndte sin fortælling med at fortælle, at tre af aserne, Odin, Loke og Hoenir, engang rejste fra Asgård og krydsede bjerge, ødemarker og ørkener, og at det var svært at finde mad.
De nåede så frem til en bakke med udsigt over en dal, og de gik ned ad bakken og ned i dalen. Her så de en flok okser. De besluttede sig for at tage en af dem og begyndte at koge den. Da de troede, at mjøden var færdig, åbnede de kogegruben, men så, at oksen ikke var kogt.
De forsøgte at tilberede oksen for anden gang, og da de åbnede gryden, var kødet stadig råt. De stod rundt om kogepladsen og spurgte hinanden, hvad det kunne skyldes.
Pludselig hørte de en stemme, der kom fra toppen af det egetræ, som de stod under. De kiggede op og så en ørn sidde på en af grenene: “Det er mig, der er skyld i, at maden ikke bliver kogt. Hvis I er villige til at lade mig spise først, vil jeg lade jer tilberede den.
Aserne var sultne og trætte, så de gik med til det, og ørnen fløj ned fra træet og landede på graven. Det første, ørnen gjorde, var at spise okseens to lår og begge skuldre.
Det gjorde Loke vred, og han samlede en stor pind op og begyndte at svinge den mod ørnen af alle kræfter. Loke ramte ørnen, og ørnen begyndte at flyve væk, men pinden sad fast i fjer på ørnenes krop, og Loke hang og dinglede i den anden ende.
Ørnen fløj så tæt på jorden, at Loke blev ramt af sten, jord og træer på sine fødder. Loke troede, at hans arme ville blive revet af. Loke begyndte at råbe og tigge ørnen om nåde, men ørnen sagde bare, at han ikke ville blive reddet, medmindre han svor en ed på, at han ville finde en måde at bringe Idunn med sine ungdomsæbler ud af Asgård.
Loke gik ind på ørnenes krav, og han blev befriet og vendte tilbage til sine rejsefæller. Da aserne kom tilbage til Asgård, lagde Loke en plan for at narre Idunn til at forlade Asgård.
Loke fortalte Idunn, at han havde fundet et æbletræ i skoven med nogle fantastiske æbler. Loke bad Idunn om at tage nogle af ungdommens æbler med for at sammenligne dem med de fantastiske æbler, han havde fundet.
Få skridt fra Asgård ankom kæmpen Thiazi i form af en ørn og greb Idunn med sine store kløer og fløj væk med hende til sit hjem i Trymheim.
Ugerne og månederne gik, og Idunns forsvinden begyndte at påvirke Aserne på en dårlig måde, og de begyndte at blive gamle og grå.
Aserne holdt et møde sammen og spurgte hinanden om Idunn, og hvad der kunne være sket med hende. De fandt ud af, at hun sidst var blevet set forlade Asgård sammen med Loke. Loke blev derefter bragt til mødet, hvor han blev truet med tortur eller død. Efter et stykke tid blev Loke bange, og han sagde, at han ville tage til jætternes land for at finde Idunn, men kun hvis Freja ville låne ham sin falkeform.
Loke rejser til jætternes land
Da Loke fik falkeformen af Freja, fløj han nordpå til Jotunheim, jætternes land. Loke ankom til Thiazi’s hjem Trymheim på en dag, hvor jætten var ude på havet for at fiske, så Idunn var alene i huset.
Loke forvandlede Idunn til en nøddeform, og Loke holdt hende i sine kløer og fløj væk så hurtigt han kunne. Senere på dagen, da Thiazi kom hjem, fandt han Idunn forsvundet. Han skiftede hurtigt form til sin ørneform og fløj efter Loke.
Thiazi slog sine vinger i raseri og vrede og fløj hurtigere end lydhastigheden og var lige bag Loke, da han var tæt på Asgårds porte.
Da aserne så falken flyve med nødden og ørnen i forfølgelse, gik de ud til Asgårds mure med bunker af træspåner. Da falken fløj ind over Asgårds mure, dykkede den ned langs væggene. I det øjeblik satte aserne ild til træspånerne.
Thiazi, der ikke kunne nå at fange Loke i tide, kunne ikke forhindre sig selv i at flyve ind i ilden. Hans fjer brød i brand, og han faldt ned fra luften som en sten og døde, så snart han ramte jorden.
Skadi søger hævn over sin far
Da Skadi, datter af kæmpen Thiazi, hørte nyheden om sin fars død. Hun tog sin hjelm og rustning på og tog alle sine våben med sig. Skadi ankom til Asgårds porte og var klar til at hævne sin far.
Aserne gik til porten og tilbød Skadi erstatning for hendes fars død. Hun kunne vælge sig en mand blandt aserne, men hun måtte kun se deres fødder.
Mens Skadi stod og kiggede på asernes fødder, så hun en mands fødder, som var meget smukke, og sagde: “Jeg vælger ham. Få ting på Baldur vil være grimme, tænkte hun, men til hendes overraskelse var det Njord fra Noatun.
En anden betingelse for hendes bosættelse var, at aserne skulle gøre noget for at få hende til at grine. Loke bandt en snor rundt om en gedes skæg og den anden ende rundt om hans testikler. Loke og geden begyndte så at trække frem og tilbage, mens de begge skreg af smerte, indtil Loke til sidst faldt ned i Skadis skød, og så grinede hun.
Aserne konkluderede hermed, at de havde gjort deres del af forliget. Odin gjorde en sidste ting for at behage Skadi, han tog Thiazi’s øjne og kastede dem op i himlen, så de blev til stjerner.
Aserne begyndte at tale om Thiazi; hun syntes at have været usædvanlig magtfuld, er der nogen der kender hans oprindelse?
Bragi svarede, at Olvaldi var navnet på Thiazis far, og hvis jeg skulle fortælle jer om ham, ville I synes, at det var en fantastisk historie.
Olvaldi havde store mængder guld, og da han døde, skulle hans sønner Thiazi, Idi og Gang dele arven. De delte guldet mellem sig ved at tage hver sin tur og tage en mundfuld guld.
