I hjertet af den islandske folklore står julemænd som ikoniske figurer i juletiden. Disse tretten figurer, hver med deres unikke særheder, har udviklet sig fra frygtindgydende trolde til elskede symboler på højtiden. Lad os dykke ned i julemændene’ fængslende verden og udforske deres oprindelse, karakteristika og nutidige betydning.
Historien om julemændene begynder i det gamle Island. Oprindeligt blev de afbildet som sønner af troldkvinden Grýla og hendes mand Leppalúði, men i de tidlige fortællinger var disse figurer mere truende. Man sagde, at de kom ned fra bjergene for at skræmme børn og skabe kaos i landsbyerne.
I løbet af århundrederne ændrede deres image sig. I det 20. århundrede havde julemændene mistet meget af deres skræmmende karakter. I dag ses de primært som drilske, ikke ondskabsfulde, figurer, der laver sjov, men som også bringer gaver til velopdragne børn.
Julens tretten nætter
Hver julemænd ankommer en dag ad gangen fra den 12. december og bliver i tretten dage, før de tager af sted igen. De besøger børn, som stiller deres sko ved vinduerne. Dygtige børn finder små gaver, mens de uartige måske finder en kartoffel eller endda et stykke kul.
Et nærmere kig på hver enkelt julemænd
Stekkjastaur: Jager får, men er hæmmet af sine stive ben. Giljagaur: Stjæler skum fra spande med komælk. Stúfur: Han er notorisk kort og stjæler pander for at spise skorpen, der er tilbage på dem. Þvörusleikir: Stjæler og slikker på træskeer. Han er ekstremt tynd på grund af underernæring. Pottaskefill: Stjæler rester fra gryder. Askasleikir: Gemmer sig under senge for at stjæle skåle med mad. Hurðaskellir: Elsker at smække med døre om natten for at vække folk. Skyrgámur: Har en umættelig appetit på skyr, en islandsk yoghurt. Bjúgnakrækir: Gemmer sig på spærene og snupper pølser. Gluggagægir: Kigger ind ad vinduer for at finde ting, han kan stjæle. Gáttaþefur: Har en stor næse og en skarp lugtesans til at finde laufabrauð (bladbrød). Ketkrókur: Bruger en krog til at stjæle kød. Kertasníkir: Følger efter børn for at stjæle deres stearinlys, som engang var lavet af talg og dermed spiselige.
Kulturel betydning
Julemændene er dybt forankret i de islandske juletraditioner. De skaber ikke kun spænding og forventning, men lærer også noget om god opførsel. De fejres over hele Island med statuer, dekorationer og temabegivenheder. I løbet af højtiden klæder skuespillere sig ud som en julemænd og besøger hospitaler, skoler og hjem med gaver og glæde. Deres historie er også et populært emne i børnebøger og tv-shows i Island.
Ud over at underholde tjener julemændene et uddannelsesmæssigt formål. De hjælper med at bevare det islandske sprog og den islandske kulturarv og lærer nye generationer om traditionelle skikke og folklore. Deres fortællinger er et festligt medium, hvorigennem børn lærer om moral og sociale normer.
Selv om julemændene er udpræget islandske, har de fået en vis international anerkendelse. I takt med at den globale interesse for forskellige juletraditioner vokser, giver julemændene et indblik i Islands unikke kulturelle praksis.